Syge børn gør gamle mødre

Irma har nu været hjemme i et par dage med dårlig mave og opkast. Og selvom jeg på ingen måde skal være hende der klager over sygdom og syge børn – for det er jo nærmest en fremmed fænomen herhjemme – så gad jeg virkelig godt kunne trække på et ekstra lager af energi og mulighed for at sove, når den sygdom der indtræffer. For kors, hvor jeg i dag føler mig gammel og træt! Efter Irma midt om natten pludselig lænede sig udover sengekanten og heldigvis (!!!) ramte den opvaskebalje, der stod der til formålet, har jeg kun sovet med ét øje lukket. Det er som om den lyd af opkast sætter sig på nervesystemet, og gør det komplet umuligt at falde ned i den dybe søvn igen. Man ligger bare ligesom og afventer den næste kaskade af væmmelse…

Jeg lod barnet sove længe i morges – og hun var helt rundforvirret da hun vågnede. Kunne slet ikke finde ud af at vi andre havde spist, og at faren var draget afsted på arbejde. Og nu, efter lidt Panodil, varm kakao og ristet brød, lader det til at bedringen endelig er landet. Og jeg satser så på at kollapse komplet i aften når børnene er faldet i søvn.
Lillesøsteren fik også lov til at blive hjemme i dag. Hun var jo nærmest ved at gå i stykker af misundelse da hun ikke fik lov i går… Og det havde virkelig ikke været en spændende dag – men når man nu er 4 år og ikke MÅ gå glip af noget, og i øvrigt aldrig har nogle sygedage, så er det svært at forestille sig andet end at storesøsteren har en fest af en fridag derhjemme… I dag har så været tilpas kedelig med Ipad, perleplader, og en ikke-underholdnings-mor, der har lidt for travlt på job til at sætte alt på standby en hel dag… Måske spicer jeg det op med en is OG lader mig lokke til at lave risengrød til aftensmad – så er det lidt en Olga-fest alligevel 🙂

Og nu vil jeg prøve at hoppe i bad – det har ligesom ikke været en mulighed endnu, imellem sengetøjsvask, børneservicering og arbejde. Vil gøre mit bedste for ikke at falde i søvn under bruseren… Hov, mens jeg husker det, Irma spurgte tidligere, efter at have siddet og tænkt lidt:

“Bliver man mindre af at kaste op?”
Jeg rystede på hovedet…
Med et tvivlende blik i øjnene: “Og man bliver da heller ikke større, vel?”

Elsker børnelogik 🙂

Reklamer

En af de morgener…

Morgenen startede tidligt, og Irma vågnede op med gennemtisset ble og natdragt – og opførte sig som om nogen havde tisset på hendes sukkermad…

Irma og jeg havde planlagt visit hos Mormor mens manden havde lørdagsvagt, og jeg tror det var en god beslutning – hvis ikke min mor havde ageret buffer i dag, var Irma nok blevet sat på gaden… Kort fortalt var vi alle tre godt tvære da Irma og jeg tog ud af døren, og allerede på vej ned af Polensgade blev jeg en smule mere sur. Fordi jeg en tand for sent opdager en hundelort midt på fortovet. Klapvognens forreste hjul er godt smurt ind… Metroen kører lige for snuden af os og jeg begynder at indse at det bliver svært at nå bussen. Da vi så også misser den næste metro, er chancen helt passeret. Da vi lander ved Fields opdager jeg til min store rædsel at Irma har tabt sit kæreste eje: Muh-muh!! Pistforsvundet et sted mellem indre og ydre Amager. Crap!

Jeg trøster Irma (læs: nok mest mig selv…) ved at dele en kanelsnegl med hende mens vi venter på den næste bus – og har klikket hende ud af klapvognen så hun kan suse lidt rundt i konditoriet. Først på vej ud af centret opdager jeg at mine bukser er smurt ind i glasur og remonce, og Irmas leggings er smurt med hundelort, fra det før-omtalte forhjul… great!

Resten af dagen er gået med en datter, der har haft uforudsigelige humørsvingninger – har bl.a. kastet sig skrigende på gulvet fordi jeg ville hjælpe hende af med jakken… Enten er hun ved at blive syg eller også MÅ der være en anden logisk forklaring! Dagen i morgen skal indeholde langt mindre drama – ellers sætter jeg mig selv på gaden… Og skammer mig slet ikke over hvor meget jeg nyder stilheden lige nu 🙂