Mini-tri for anden gang

I søndags deltog jeg i mit andet mini-triathlon (200m svøm, 20km cykling, 4 km løb), og det var mindst lige så fedt som første gang. Faktisk bedre, for nu var der ikke de store nerver på – jeg vidste godt jeg kunne, og at jeg “bare” gerne ville gøre det bedre end første gang. Og bortset fra to dage med gevaldigt ondt i måsen og temmelig trætte ben, er jeg nu ved at være klar på at gøre det igen. Det fede ved de her arrangementer er, at der dels er alle slags kvinder til stede, høje og lave, slanke og knap så slanke, og unge og gamle. Og dels at det simpelthen er en fryd at se så mange damer som uden tvivl til hverdag har hver deres værdisæt, karrierer og familieforhold, men som en tilfældig søndag i august, tager ud til Brøndby iført deres allerbedste lycra og yder deres bedste, mens de hepper på hinanden. Det er sgu da så cool som det kan blive.

Jeg havde tilmed lokket min mor med, som også deltog og var helt høj ovenpå den tur rundt på Vestegnen! Og som stensikkert kan lokkes med en anden gang også. SÅ pokkers sejt.

Mit mål til næste gang – for det bliver der helt sikkert – er at forbedre mit løb. Indtil for ca 6 måneder siden har jeg aldrig løbet før (efter bussen og børnene maks!), og jeg kan godt mærke, at det bestemt ikke er min styrke. Jeg nåede også at få et seriøst sidestik på turen i søndags, og det er virkelig træls at måtte kapitulere og gå et stykke af vejen, når nu jeg ved, at jeg godt kan løbe en strækning på 4 km. Så jeg VIL blive bedre til at løbe – ikke mindst fordi det bare er så nem en sport at få tid til. Bare sko på og ud af døren. Motivationen må jeg selv slå på tromme for, for jeg er ikke klar til at melde mig i klub endnu – hvis jeg synes det er svært at finde tid til at læse 20 minutter med min datter om dagen, skal jeg nok ikke begynde at pålægge mig selv flere hverdagspligter! Men jeg vil vildt gerne have flere med på næste kvinde-tri! Det bliver kun sjovere af at have flere kendte ansigter at smile stolt til – så kom frisk!!

Lige før mål, efter 20 km i højt tempo

Lige før mål, efter 20 km i højt tempo

Reklamer

Årets udfordring udført – og udfordret!

Rimelig presset løberDet kommer lidt bag på mig hvor fedt jeg synes det var, at deltage i den kvinde-tri, som jeg gjorde i går. Vi var 1400 kvinder, der svømmede, cyklede og løb (luntede) igennem Gentofte i går. Og det fungerede utrolig godt. For mig startede morgenen hjemme hos mine forældre i Brøndby. Her havde pigerne og jeg sovet, fordi manden var på weekend, og pigerne skulle hygge hos mormor mens jeg var på min lille søndagsudflugt… Jeg tog toget lidt før halv otte søndag morgen, og bortset fra de nik og den småsludren som jeg havde med de andre kvinder jeg mødte i toget, der tydeligvis havde samme destination som mig, var det bare skideskægt at se, at de temmelig fulde folk, der var på vej hjem i seng, kiggede henimod os med et blik, som jeg kunne genkende fra mit 15 år yngre selv…Undren og medlidenhed…

Velankommet i Gentofte prøvede vi at forstå hele systematikken. Parker din cykel her. Læg din bluse med nummer, cykelhjelm og sko klar her. Håndklæde klar. Svømmetøj på. Badehætte frem. GO!

Svømmehalsdelen var lidt så kaotisk som jeg havde frygtet. Vi var 4 der svømmede samtidig, så det var bare med at få lagt sig ind i en god stime, se sig for når der skulle overhales, og passe på sprøjtende ben og arme. Men de seks baner er ret hurtigt overståede og så er det bare sti-afsted ud til cyklen, sko, trøje og hjelm på, og så småløbe ud af skiftezonen med cyklen. De 20 km var to runder á 10. Og der var både bakker og masser af sving. Og kvinder der råbte BAGFRA når de overhalede… Her gav jeg personligt alt hvad jeg havde, for jeg kunne godt regne ud, at jeg var nødt til at give den max gas for ikke at komme langt bagefter mine teammates, som var især sejere til at løbe end mig. Og løbet var afgjort også det hårdeste. Jeg måtte ned og gå flere gange, fordi benene føltes som blylodder med gummi som knæ. Men jeg løb over målstregen, som jeg havde lovet mig selv, og kunne give de andre damer en high-five lige efter.

For første gang i mit liv har jeg lyst til at konkurrere med mig selv, og gøre det igen, bedre endnu. Kan faktisk ikke mindes nogensinde at have haft den følelse før. Så jeg har besluttet at melde mig til et lignende kvinde-tri i Brøndby d. 14. august. Og så ellers forsøge at forbedre min løbeform sommeren igennem. Jeg skal have knækket den kode, der gør at jeg kan løbe hele distancen, uden at få sidestik eller andet, der giver mig flashback til fortidens kiksede motionforsøg. Der er stadig pladser på holdet 🙂 Var det noget??