Pjæk og lidt flere løjer

Jeg pjækkede i går, men det gjorde nissen ikke… Jeg orkede ellers ingenting i går aftes – men i morges stod jeg så tilfældigvis helt alene på skansen, havde været i bad og skulle til at lave kaffe – og hov, så var havregrynsdåsen tom. Og pludselig havde nissen minsandten fyldt den med pastaskruer… 10 minutter senere sad vi alle ved morgenbordet og Irma sad helt stille med dåsen uden almindelig morgenmad og smilede: “Spiser nisser pasta til morgenmad?”. Ja, det gør vores lille husnisse så åbenbart…

Og jo, måske skulle vi gøre noget med at sætte godter frem til nissen om aftenen, men det her med at købe godter hele tiden… det er jo et skråplan for forældre uden gennemgående nattesøvn og rygrad generelt! Og langt de fleste julegodter findes kun i julefrokost-bord-størrelse og ikke i nissestørrelse – højst upraktisk!!

Her til aften har Nisseline været inde og rode i skoene – vores skogarderobe består i nogle rum i x antal reoler, hvor sko og støvler er kastet ind. For en gangs skyld står de ordnet… men ikke lige der hvor de måske burde…

Skoparade...

Reklamer

Gaver, gaver, gaver!

Jo, det ER Irma i en julekugle!Der er gået totalt inflation i gaverne i denne weekend. Det var faktisk slet ikke meningen, men lige pludselig væltede det ind over os –  eller nærmere bestemt over Irma. Det er både blevet til luksuspakken fra mormor og morfar med rød julenederdel, rød bluse, flotte strømpebukser og hjemmestrikket rød vest med dansende prinsesser på. Rimelig lykkelig knap-4-årig! Og det blev også lige til en tur med moren i den lokale Hennes, hvor nye sutsko (glimmer og HelloKitty – så stilfulde er vi nemlig!), ny drikkedunk (fordi moren var så tosset at glemme den i danseskolen) og nye vanter (Og her med mere HelloKitty, var der nogen der sagde too much?..). Her til aften var der sørme også lige kommet en gave fra den adventsramte Nisseline: Et fedt Pippi vendespil og en håndfuld mega pebernødder.

Så alt det her med at skrue lidt ned for gaveindtaget i løbet af december (fordi det har det med at hobe sig op når man har fødselsdag 1. juledag), gik totalt i fløjten i denne weekend. Men ret fedt at se den lille trold totalt overlykkelig med alle sine nye ting.

(og så prøver jeg at glemme de ikke færre end tre nedsmeltninger Irma har haft henover weekenden – det ene her til morgen hvor hun endte med at sidde med bare arme i bilen hjem fra Vestegnen, da kampen-om-flyverdragten trak længere ud end min evne til at tælle til 10…Ellers: En virkelig hyggelig weekend!)

Glædelig 2. søndag i advent til alle 🙂

Husets modtagelse

“MOOOOAR! MOOOR!! NISSEN HAR FÅET SIT EGET HUS, OG DET STÅR LIGE UD I KØKKENET!! KOM NU KOM NU KOM NU!” Jo, huset var et megahit, Irma syntes det var totalt fint, og efter to minutter stod Olga med pap-klister-håndtaget i munden, og Irma kunne ikke længere finde ud af at åbne døren… Vi nød glansen så længe den varede.

Pigerne og jeg er rykket til vestegnen i et tomt hus, og har brugt eftermiddagen på indendørs leg. Jeg har slet ikke kunne overskue havelegeriet  i den her kulde. Og efter at være skvattet på helt isglat Polensgade hele to gange (først på cykel, så på gåben…), så havde jeg slet ikke mod til at bevæge mig ud på gåtur med tøserne.

I dag er der pause i nisseriet – vi er jo ikke hjemme… – og i morgen er der adventsgave, som skal overrækkes på en eller anden snedig vis. Og så tænker jeg at det ægte drilleri starter lidt mere fra næste uge..

Og nu: Temaaften om utroskab! Så er der sgu dømt hygge.

Bodil indgyder til familietid

Jeg hentede pigerne tidligt i dag. Ligesom resten af landet, var jeg ramt af storm-hysteri – og ville gerne sikre mig en friplads på motorvejen OG have mine børn sikkert hjemme i lejligheden. Jeg ANER i virkeligheden ikke hvor slemt det er derude, for jeg har brugt aftenen på arbejde og ikke foran tv-avisen. Det eneste der ikke gik min næse forbi var, at juletræet på Rådhuspladsen er væltet! Sgu! 6 tons gran i frit fald… shit!

Eftermiddagen er gået med leg og snak. Irma snakker stadig mere om Batman end om Nisseline, men hver sin smag… Batman kommer tilsyneladende om natten og passer på os. Men jeg tror også hun synes han er lidt nisseagtig. For nogle morgener har Batman både tryllet, fløjet og drillet… Aner ikke hvorfor Den Mørke Ridder er kommet ind i hendes verden, og måske skal vi lige huske og spørge ind til det i børnehaven om de ved noget. Forundret og spændt, jo, det tror jeg nok!

Det ER selvfølgelig også federe med Batman end med nisser (på alle niveauer…), men han forsvinder jo heller ikke når december er slut – hvilket er lidt et kup for den lille drømmehistoriebrygger…

Og nu til lågen i den lille lokale julekalender. I dag har Nisseline været på rov i Irmas bogreol, og fundet den store julesangbog frem, og krydret den med en nissehue…

Så skal der synges!

Vuggestue-julehygge

Så var det Olgas tur og hendes Grøn stue til at lave julehygge-arrangement i dag. Og tak til dejlig flex-arbejdsplads, der giver mulighed for at gå tidligt og arbejde hjemmefra. Vi havde ingen sangoptræden, men til gengæld var der æbleskiver, lortebleer og børn der falder og slår sig. Og der var luciaoptog med de lidt større vuggestuebørn – meget fint og hyggeligt! (Serviceinfo: Lad nu vær med at ville være sjov blandt semi-fremmede mennesker med små børn, og spørge – åbenlyst sarkastisk syntes jeg! – “det er vel levende lys, de bruger, ik?”… Det var 10 ubehagelige sekunder med absolut tavshed før jeg måtte bryde ud med et “ja, det var selvfølgelig for sjov”, og grine lidt nervøst…)

Olga og jeg listede afsted efter en time – jeg er sikker på at pigen nok skal opleve et hav af juletræsfester, som vil give mere mening for hende end denne første… Og så var vi jo også til julefest i går. I et hele taget er det svært at presse mere aktivitet ind i det pressede decemberskema! Om morgenen skal der snakkes om nattens nisseløjer, tændes for kalenderlys og åbnes låger i julekalenderen. Om eftermiddagen og tiden inden putning skal vi se julekalender (Prins Valentin! Jasguda!) og hygge med mere lys, mere nissesnak – og det er jo alt sammen udover de vanlige ting som aftensmad, bad, godnathistorie… Og jo jo selvfølgelig er det vanvittig hyggeligt, og jeg har en fest med at lave nisseløjer for Irma, men var der en måned hvor man godt dukkefest og risengrødlidt kunne bruge et par timer ekstra i døgnet, skulle det nok lige være denne her. Og hvis det kunne blive 2 timer med solskin, ville det heller ikke gøre spor, tak!

Aftenens nissearrangement er Nisseline der tydeligvis var så glad for sin risengrød, at hun inviterede alle dukkerne til fest omkring hendes dør… Og Irma har snakket om, at hun da skal have en seng, så det må vi også hellere finde ud af.

Børnehavefest og mandarintyv

I dag har vi været til julefest i børnehaven. Med klippeklistre-hygge, alt for mange mennesker i ét rum, 20 børn der sang hele fire sange for os alle sammen, og nogle pædagoger der bare burde kysses og krammes herfra og til jul. Der var også opvisning til sidste års julefest, men i år har det været rigtig fedt, at Irma har så meget mere sprog og har fortalt mere om det hele, og virkelig har øvet sig på sangene. Jeg ville også meget gerne dele det fine show med jer, men nogle af forældrene går ikke ind for online visning af deres børn, og det må jeg jo respektere – selvom jeg ikke er meget for det 😉 

Her til morgen vågnede Irma op til en lukket og slukket nissedør… Efter at være blevet råbt af i et par timer i går eftermiddags, var der ikke flere kræfter hos december-overskuds-moren til at være krea i går aftes. Jeg ved ikke lige hvad det er hun reagerer på,  men det er nogle hidsige brøleture, den lille dame tager sig! Kan små piger blive vinterdepressive? Eller måske præ-præ-menstruelle?… Jeg tænker bare, at hvis den næsten aggressive adfærd kan fikses med en lysterapilampe og lidt chokolade, så tager jeg gerne på shoppingtur i den lokale isenkræmmer!! 

MandarintyvMen i morgen er nissen atter på spil. Hun er ikke begyndt på de store løjer endnu, men jeg er spændt på hvad Irma siger til, at hun har været i mandarinskålen… Og hvis Olga vågner først, må der afledningsmanøvre til, så hun ikke ødelægger det lille display – forleden fik hun nærmest rullet sig i flormelis, tre minutter efter at Irma havde sagt NØØØJ!.. Lille klistrede sukkermås…

Sssshh, sig det ikke til nogen!

Her kommer så et af de indlæg, som jeg virkelig ikke burde skrive. Ikke hvis jeg stadig gerne vil tages seriøst som voksent menneske… Men når du læser historien, så husk at jeg var syg, muligvis sågar havde feber – og derfor ikke kan påregnes at skulle kunne tænke rationelt (burde nok heller ikke have haft ansvaret for et lille menneske, men pyt…)

Forleden dag legede Irma og jeg i gården helt som vanligt, efter jeg havde hentet hende i vuggestue. Vi gynger lidt, rutsjer lidt og så skal hun hen og lege ved trappen. Trappen er en lille trappe med 5-6 trin, der fører op til et lille repos med to døre. Den store dør er vist sådan en, der gemmer på noget el-hejs, men den lille dør har monteret et skilt “Branddør”, og den er helt og aldeles låst. Irma plejer at more sig med at finde en dims i gården, lege at det er en nøgle, og så gå hen og “låse døren op”. God leg, der godt kan holde hende beskæftiget længe 🙂

Jeg har hele tiden troet at døren faktisk var blændet (skilt eller ej), dels fordi det tydeligvis er en gammel bagtrappe (som vores lejligheder ikke har), dels fordi den er så lille – og altid låst… Alternativt havde jeg tænkt at den måske førte hen til en slags krybekælder eller andet der hørte fortiden til. Men lige her forleden dag gik døren pludselig op, bare lidt på klem. Et lille pigeansigt stak frem, storsmilende. Men kun lige et par sekunder. Irma stod og fumlede med et eller andet, så hun så det ikke engang. Døren blev lukket igen, men kun på klem. Jeg stod og ventede på, at Irma ville opdage at døren ikke længere var låst, og at hun ville åbne døren, så vi kunne se hvad den førte ind til. Men hun havde tilsyneladende mistet interessen for nøgle-legen, og var allerede nede af trappen… Jeg følte mig temmelig fjollet: Stod der og lurede på en dør på klem, og håbede virkelig at pigen ville kigge frem igen. Mens den anden del af mig faktisk synes det var lidt uhyggeligt (hvilket nok også var derfor jeg ikke selv tog i døren…) Og tænk nu, hvis det hele bare var noget jeg bildte mig ind (febertåger!!…) ??

Døren var i hvert fald låst igen, da vi nede i gården og lege i går…