100% uden for komfortzonen

For efterhånden en måned siden fik jeg et ret simpelt spørgsmål på messenger “Vil du være med?”. Der hørte et link med, til et Iform-arrangement i Gentofte. Jeg sendte vist en storgrinende emoji retur… Men efter lidt tænken og nærlæsen af arrangementet, sagde jeg ja. Det handler om et triathlon – dog i miniformat. Distancerne er 20km cykling, 300m svøm og 4 km løb. Piece of cake for mange, men den der løbetur bekymrer mig fortsat. Cykelturen er jeg ikke et sekund bekymret, der er jo 18 km hver vej på arbejde, og selvom jeg ikke har fået cyklet ret meget i januar, satser jeg nu på at gøre en del mere af det inden det her triathlon løber af stablen. Svømning er jeg sådan set okay med – jeg svømmer kun sådan noget bedstemors-brystsvømning, og jeg gør mig ingen forhåbninger om at lære at svømme crawl inden maj. Som i slet ikke. Min svømmehalsbesøg plejer at bestå af rusjebaneture, op og ned af bassinet efter nyt legetøj, og et eller andet, der involverer at have et barn siddende på mig…

Men det der løb…iiiisssjj! En god kollega har lavet det ypperste løbetræningsprogram til mig – jeg har nu 14 uger + lidt ekstra til at træne det her løberi, og jeg har ikke verdens bedste selvtillid når det kommer til det her. Jeg skal virkelig gøre mit bedste for at følge programmet, ikke mindst for at gøre brug af det fine program. Men ærligt er jeg stadig ikke specielt gode venner med den der bækkenbund, og så vidt jeg er orienteret, er den ret praktisk når man løber… Og så er der den der barm, som er temmelig meget i vejen. Undskyld, kan du høre noget for alle de undskyldninger jeg har?? Bare så at kom i gang, Marie!… Har seriøst brug for at skub.. og måske en ny sports-bh. For fanden, hvad er det jeg har rodet mig ud i.

Oplevelser som førstegangs-mor

Nu ved jeg godt at overskriften indkapsler hvad bloggen handler om, men nogle oplevelser er altså i mine øjne mere førstegangs-oplevelser end andre…

I går da jeg var på udflugt med Irma, stod jeg med barnevognen på Nørreport og skulle skifte fra metro til S-tog, da jeg opdagede at elevatoren netop var gået i stykker. Heldigvis blev jeg reddet af en pige med samme barnevogn som mig – helt tilfældigt – som fortalte mig, at man sagtens kunne tage den op på rulletrappen. Ovenikøbet ville hun gerne vise mig hvordan man gjorde, ja okay, hun skulle jo også op, så det gav jo temmelig meget sig selv… Men efter lidt nervøs tøven sprang jeg ud i det – og det gik jo fint.  Det føltes virkelig som en premiere af de helt store…

Af en lidt mindre dramatisk karakter har jeg lige haft en klassisk barsels-oplevelse. Irma ligger her på spisebordet ved siden af computeren, så jeg kan sludre med hende og være online samtidig. Hun ligger og griner og hygger sig, og jeg læner mig frem for at kysse hende – og bliver gylpet i ansigtet…Tak min skat 🙂 Det er altså fantastisk præcision den unge dame har, jeg tror hun betragter min krop som en dartskive, og nu hvor kavalergangen har været bulls eye i flere uger, en hun gået over til at sigte efter 3×20-feltet – så i virkeligheden skal jeg måske være stolt over hendes evner?…

Og så har jeg kastet mig ud i lydbogens univers, det er lidt mere overskueligt at lytte til en bog end at gruble over hvordan man skal bladre og holde bogen med én hånd.. Og det er faktisk ret hyggeligt at gå og lytte til en oplæser. Men måske skal jeg lige øve mig i at finde de rette bøger. Den første bog jeg satte i anlægget var En utjekket mors hemmelige liv. Jeg havde tænkt at det skulle være en morsom og let oplevelse, og indholdsmæssigt rammende, men efter disk 1 var jeg nødt til at stoppe lytningen – det var simpelthen for ligegyldigt… Næste bog: Stenhuggeren af Camilla Läckberg. Indtil videre (kapitel 3) virker den ret spændende, men måske skal jeg næste gang sørge for at låne en bog, der ikke indledes med mordet på en lille pige…

Projekt puslebord forsinket!

Jeg er virkelig ked af hvis jeg trækker andre gravide kvinder med ned i sølet nu, men jeg tror, at jeg lige nu er eksemplet på, hvorfor omvandrende hormonbomber ikke bør udstyres med værktøj…

Som I kan se på billedet, gik gårsdagens projekt ikke ligefrem som ønsket. Jeg ville jo bare tage spejlet ned så der kunne blive plads til det nyindkøbte puslebord. Da manden kom hjem i går var han ikke just tilfreds med at jeg legede med kemikalier eller med glaskår for den sags skyld. Jeg havde på det her tidspunkt smadret hele venstre side af spejlet – no turning back…

Manden tog hårdere fat end jeg havde turdet, både med acetonen og med kræfterne, og nu hænger vi altså på en badeværelsesvæg med et temmelig stort hul, ikke syndeligt fikst. Det eneste positive ved denne historie er, at væggen med fliserne højst sandsynligt ikke ville have holdt til et puslebord alligevel, og så er det da meget bedre at vi finder ud af det nu i stedet for når bebsen ligger på det.

Utroligt som sådan en brøler kan tænde for hormonsluserne… jeg har brugt det meste af søndagen på at spontangræde – prøver lige at være lidt mere konstruktiv i morgen…

Lapning og leg med kemikalier…

Jeg købte for lang tid siden en kjole, som egentlig ikke er tænkt som ventekjole, men det har den udviklet sig til. Stoffet er utrolig elastisk, og jeg er meget tilfreds med at den tilsyneladende strækker sig efter behov. Meeen for et par uger siden fandt jeg ud af at grænsen åbenbart er nået, da jeg fandt 4 (!!!) steder hvor den var gået op i syningerne… Nu er hullerne lappet, og jeg er spændt på om den sprænger nye steder eller kan bære et par centimeter spænding mere 🙂

Noget helt andet, så var jeg så heldig at finde et Brio Puslebord i den Blå Avis for nylig. De koster næsten 1800 kr for nye, og jeg fik det såmænd til den nette sum af 600 – brugt selvfølgelig. Men det er jo metal og kan heldigvis vaskes helt rent inden der kommer ny barnenumse på besøg. Vi havde egentlig fået et puslebord af min fætter og hans kone, men som en god veninde sagde, så er det altså rart at være i nærheden af en bruser når (og ikke hvis…) den lille har alt godt fra bleen spredt fra top til bund… Så nu har vi to pusleborde! Nu skal bordet jo så hænges op, og jeg har selvfølgelig målt på forhånd, at det godt kan lade sig gøre – kun lige dog!

Og inden der er plads til bordet, skal det gamle spejl tages ned. Spejlet fulgte med lejligheden, og er så smadret, at det skulle ned anyways. Men den såkaldte håndværker, som vi købte lejligheden af, har valgt at sætte spejlet op med klister, og det er altså virkelig genstridigt!! Manden er på arbejde og jeg tænkte “det fikser jeg da lige”… Men da jeg fik løsnet lidt i spejlet og fik sat en stor skruetrækker ind under, kunne jeg høre at ikke bare spejlet gav sig, men også fliserne…UPS! Nu holder jeg lige pause inden jeg ødelægger hele væggen! Og har fået tips om at acetone eller rensebenzin måske kan gøre tricket.. Så nu smutter jeg ud i verden for at købe acetone og må lige afgøre om det er klogt at gøre dette på egen gravide hånd eller hvordan?.. Fortsættelse følger…