Tourettes?

Vi har temmelig mange gange grinet (og rødmet lidt…) ved tanken om, hvad Irma mon fortalte nede i børnehaven om situationen herhjemme. Om alt det man egentlig gerne bare vil lade være inde for hjemmets fire vægge. Sådan noget som toiletvaner, hvordan en prut lyder, at nogen godt kan lide at danse kun iført undertøj, eller andet temmelig privat. Og for tiden ved jeg faktisk ikke hvor meget Irma fortæller om vores hjemme-ting, for hun fortæller stort set ingenting fra børnehaven. Selvom de har været på tur, eller hjemme hos nogen til fødselsdag, kan hun finde på at sige, at de ikke rigtig har lavet noget. Eller fortælle hvad hun lavede i det sekund hun blev hentet… Mærkeligt som børnehukommelse virker.

Til gengæld kan det også bare være, at den her børnetourettes styrer hele hende hjerne for tiden. Hun kan næsten ikke sige en sætning uden også at bruge ordene: tis, tissemand, prut, numse eller bøvs. Det en oral-anal-fase i ét… Udover ofte at være lidt belastende, da hun jo som sagt ikke fortæller noget som helst om hvad der foregår i løbet af dagen når vi ikke ser hende, og hvis hun så svarer, så involverer det noget med en tissemand…, så må jeg jo medgive, at det til tider også er ret sjovt. Ja, ældre er vi åbenbart ikke herhjemme…

DSC_0318Fx i dag ved aftensmaden da hun ud af det blå proklamerer: “Jeg ønsker mig en tissemand”. Jeg fik vist aldrig helt givet et comeback på den… kunne måske have sagt at hun jo kunne skrive det på ønskesedlen til når hun fylder fem… eller i brevet til julemanden?..

Eller når jeg synger sange for Olga (som jeg gerne måtte gøre i alle vågne timer, hvis det stod til den lille frøken), og Irma bryder ind for at synge med – eller sabotere… For Olga synes sjovt nok ikke det er helt genkendeligt at synge “Jeg er en lille undulat” med “tisse pruuuutte tisse tis, tis tis tis tis pruuuut”.

Som alt andet i børneuniverset er dette formentlig også bare en fase. Men nu er der bare lige den detalje, at Irma tilfældigvis har en far, der kan finde på at synge de samme slags sangtekster… og så bliver jeg i stedet en anelse bekymret…

 

Sundhedsplejerske-besøg

I går havde vi besøg af sundhedsplejersken, og det er ca. 10 måneder siden sidst. Men det er altid et dejligt gensyn, for vi har virkelig vundet i lotteriet når det kommer til sundhedsplejersker. Hun er så afslappet, tager sin tid og er altid nede på Irmas niveau – også rent bogstaveligt, da hun næsten altid sætter sig på gulvet… Vi snakkede om hvordan det gik, vi har jo ikke de store bekymringer, vi synes Irma klarer sig rigtig godt – og så er det jo ingen sag at være til syn med sin datter 😉

Vi talte dog om hvordan vi får vænnet Irma fra flasken – som en del af hendes putteritual får hun altid lidt lun mælk i sutteflaske, og fordi det jo går så godt med soveriet, ønsker vi ikke at sætte det over styr pga. en dum flaske. Men hun foreslog, at vi enten prøvede at give hende lidt lun mælk i en kop eller langsomt fortynde mælken så meget, at vi på sigt kunne erstatte det med vand. Vi har ikke taget en endelig beslutning endnu, og det kommer til at vente til efter sommerferien da Italiensturen ikke skal spoleres med ikke-sovende barn…

Efter vores spørgsmål hev sundhedsplejersken et lille afkrydsningsskema frem, og stillede os spørgsmål ud fra det, og meget af det gav sig selv efter hun havde observeret Irma i en halv times tid: Om hun kan drikke af kop, om hun kan løbe, om hun kan sige mere end tre ord, hvilken hånd der er hendes primære (helt sikkert højre), om hun kan tegne en tegning (lave streger på et papir…) og om hun “læser” en bog rigtigt og vender den om hvis den er på hovedet. Og selvom det måske er små ting, så er det bare så stort at få at vide, at Irma klarer sig over al forventning, og kan ting som nogle børn først kan i 2-års-alderen. SÅ stolte forældre 🙂

Men størrelsesmæssigt ligger hun noget over standarden, og ikke fordi jeg nogensinde havde en forventning om at manden og jeg ville producere små nips, så synes jeg alligevel det er vildt, at vi køber str 92 (2 år) i stort set alt slags tøj… Gedigen lille fis vi har her!!

Nå, men nu sover prinsessen og vi skal endelig med på Mad Men-bølgen, føler mig i den grad bagud hvad tv-serier angår…God fredag!

Flækket træsko, nu med lyd!

På trods af regnen blev jeg alligevel grebet af forårsstemningen på formiddagsturen, og nu er køkkenet pyntet med fine blomster. Måske er det lidt en kvindeting, men jeg synes faktisk at hele køkkenet bliver pænere hvis der står friske blomster på bordet 🙂

Og i takt med ting, der får mig til at smile, grinede Irma for første gang i forgårs!! Hun lå på puslebordet og hyggede, og pludselig kiggede hun op i uroen og begyndte at grine. Det er bare den bedste lyd der findes! Jeg har desværre ikke kunne få hende til at klukke siden, men der har været et par gnæk fra hende, så jeg satser på at det er lige om hjørnet. Og så håber jeg at det er et godt tegn, at der er kommet latter før der er kommet tårer…

I det hele taget sker der bare så mange ting i Irmas udvikling for tiden. Hun pludrer i ét væk og prøver at efterligne vores udtryk. Hun kan nu holde hovedet rigtig fint når hun sidder på armen og hun er for alvor nu begyndt at få øjnene op for sine hænder. Det er simpelthen så sjovt at følge hendes udvikling – både hendes frustrationer og hendes glæde – og jeg føler mig virkelig heldig over, at jeg kan gå og hygge med Irma dagen lang!