Godnat, min skat

Nogle aftener er det bare SKØNT når barnet sover! Egentlig ikke så pænt at indrømme, men sådan er det vist bare nogle dage… Irma var ellers totalt i hopla da jeg hentede hende i vuggestue i dag – jeg stod lidt på afstand og kiggede på hende mens hun legede ved rutsjebanen sammen med en anden pige. Jeg blev helt stolt da jeg så hvor god hun var til at lege og give plads (vi hører nemlig rigtig meget: MIIIIIIN!!! for tiden…). Hun løb ud til cykelvognen og sang sange hele vejen hjem. Og i det øjeblik vi landede i lejligheden startede KAOS! Hvor pokker kom det fra?? Hun fik en snack og et glas mælk – og der var en far på banen, der gerne ville læse historie, lege, synge… men nej, hysteriet var på ON, og når det sker, er det kun mig der duer. Og nogle gange er det bare helt fint, så tager jeg mig tid til at gøre tingene komplet i Irmas tempo – men i dag sagde lunten nej…Kunne simpelthen ikke finde den rummelige mor frem…

Irma nægtede derefter at spise aftensmad, og hun er stadig ikke nået til den alder hvor vi bare siger “nå, det var sørme ærgerligt” (hvis vi nogensinde kommer til det, det aner jeg faktisk ikke!). For hvis hun ikke spiser, sover hun dårligt, og så er dagen i morgen også ødelagt, altså en komplet loose-loose-løsning. Så vi endte med at lokke brød, et æble, lidt rosiner og en riskiks i hende inden sengetid – men sådan en eftermiddag og aften hvor ulvetimen ikke rigtig slutter før 3 minutter i sengetid, er sgu hårdt!

Vi har gang i en af de uger, hvor vi er hjemme lidt på skift, manden er ude her til aften og arbejder sent flere af de næste dage. Jeg har to dage hvor jeg skal ud og spise – så den rummelige forælder skal virkelig findes frem! Og tror måske det hele står og falder med om vi bliver godkendt til et huslån eller ej… Vi bliver klogere i morgen…

Ulvetime og ærlige børn…

I går startede hverdagen, sådan rigtigt. Mandens barsel er nu helt slidt op, og han startede på arbejde igen i går. Så det var første gang Irma skulle være i vuggestuen en hel dag, fra 8-16. De har en fin ordning nede i institutionen med, at børnene samles på tværs af stuer efter et bestemt tidspunkt på eftermiddagen.  Så de sidste børn sidder ikke så alene som de kunne gøre… For hvad pokker sker der for, at mindst 70% af børnene er blevet hentet kl. 16?? Hvordan gør man det? Irma er afgjort den yngste i vuggestuen, og jeg fik mig da lige en lammer på samvittigheden da hun var alene med alle de “store” børn ved afhentningen… Jeg ville da smaddergerne hente hende kl. 15, men det kan bare ikke lade sig gøre med mit job – og med min transporttid. Jeg var så stolt over at vi havde fået ordnet det sådan, at jeg kan gå 15.30 fra arbejde, men det er da ligesom ikke helt godt nok i lyset af hvad andre forældre kan.

Vil gerne høre tricket! (men hvis det handler om deltid, er det måske ikke så interessant alligevel…)

Men tilbage til de ærlige børn… for jeg havde jo selvfølgelig cyklet så stærkt som man kan (med cykelkurv og stiletter…), og havde det derfor en smule varmt da jeg landede på stuen. Jeg sad lidt med Irma inden vi skal hjem, og så kom et par af de store piger hen til os: “Regner det udenfor?”, “hvorfor er du våd i hovedet?” (spørger hun, mens hun rører mig undersøgende i ansigtet…) Og vi siger tak for de udviklede svedkirtler…

Irma og jeg kom hjem i fin stil, men det er godt nok forbudt at sætte hende ned mens jeg tager støvler af, eller tillader mig at tisse… I går tog det mindst et kvarter for hende at være klar til kravle omkring selv. Og herefter var hun  pylret i mindst 1 time, hvor hun både var træt og sulten, men hverken ville spise eller sove… så er det sgu heller ikke nemt! Men efter en god lang hyggestund i sofaen sammen med faren, og lidt spisning og leg ved aftensmaden, var hun i fin hopla igen. Nu er jeg lidt spændt på i dag, for dagen byder på alenetid med mig indtil cirka halvotte hvor faren kommer hjem. Men mon ikke det går – har hørt andre har klaret den før mig… 😉

– Og lad mig lige komme med et lille net-indspark! Nu har vi 3 uger i træk kørt med madplan og indkøb på nemlig.com, og det er da bare den bedste hverdagsforbedring vi har gjort for os selv. Det kan jeg kun anbefale! Selvfølgelig tager det lidt tid at lave madplan, koordinere mor- og far-kalender, og komme i tanke om ALT hvad der er brug for i løbet af sådan en uge. Men i søndags tog det alt i alt en time, og så har jeg ikke engang slæbt mig en pukkel til eller stået i kø…