En komplet 4-årig og en hormonel pige på 7

Jeg er lige kommet tilbage fra lægen med Olga. Hun sidder her ved siden af med præmien: Tegnefilm og slik! Hun bestod nemlig med glans til dagens 4-års-undersøgelse med indlagt vaccineskud i låret. Alt gik godt: Syn, hørelse, lunger, hjerte, højde, drøjde og motorik. No worries. Og hun nåede dårligt nok at sige av før vaccinen var indvortes. Med et lidt forundret blik på lægen “hvad fanden bilder du dig ind”-agtigt, der nærmest forsvandt som dug fra solen da et lilla plaster kom på stikket, og en lille dinosaurus landede i hendes hånd. Sådan. Done.

Mor og datter til lægen

Hun er og bliver pigen der overrasker mig. Lige så yndig og bedårende hun kan være, lige så hidsig og kontrær kan hun blive på 0,5. Men jeg nyder de yndige stunder – lige som da hun i går aftes kom trissende ind midt i dobbeltsengen inden nogle af forældrene var faldet i søvn. Et lille smil, og så et tilfredst suk, og tilbage til drømmeland – lige der midt i smørhullet. Helt uimodståelig og sød. Det er godt med den slags minder i maven når hun tramper surt og skrigende op af trappen inden klokken er 7 om morgenen – fordi natkjolen føltes forkert og fordi moren ikke ville hoppe op efter en anden… *huskehuskehuske*

Og apropos børn med omskifteligt humør, så er Irma også igang med en eller anden interessant overgang. Vi kan nærmest ikke sige noget til hende før vi bliver skudt i skoene at ‘skælde ud’, ‘være sure’ eller reaktionen “hvorfor skal I altid være så tarvelige?”. I går aftes brugte hun over en halv time på at være sur og ked af det, og da jeg så blev temmelig irriteret på hende (diplomatisk efterredigering af undertegnede…), blev jeg kaldt den sureste mor i hele verden. Hvilket ikke helt hjalp på mit humør… Jeg må på en eller anden måde få teflonbelagt humøret til at håndtere børns vredesudbrud og sære dårlig-mor-beskyldninger. Ved bare ikke lige hvor jeg finder det kursus, hvor man lærer at tage den slags teflon på? Synes ikke jeg har set det i aftenskole-kataloget?..

Forkølelser, vacciner og andet godt

Med en uges mellemrum bliver der hængt sedler op nede i vuggestuen. “Udbrud af skoldkopper på gul stue!”, “Virus der kommer til udtryk med røde knopper om munden er set på flere stuer!”, “Vi har lus på rød stue!!”. Vi er stadig i perioden af lækre opslag som det her, og jeg håber virkelig snart de aftager. Opslagene hænger lige ved siden af afspritningsmaskinen, og plakaten der fortæller hvor vigtigt det er at vaske hænder… Paradoksalt nok.

Der er en uskreven regel om, at man ikke afleverer et sygt barn i institution. Snot i almindelige mængder er undtaget, men voldsom hoste og børn der ikke sover om natten pga dårligdom bedes blive hjemme. Herfra følger alle grænsetilfældene. Hvor vi forældre kender vores børn virkelig godt, og derfor godt ved hvornår de er for syge til institution eller ej – og så er der de dage hvor vi tager fejl… Nåja.

Både i institutionen og i vores omgangskreds ser vi virkelig meget sygdom. Af alle de almindelige børnetyper. Det hele er lidt noget lort, men her til lands er vi velsignet med den holdning, at “ja, det skal vi jo bare igennem” og “hvor kan jeg tage hen og få smittet mit lille barn med skoldkopper, så vi kan få den satan overstået”. Nu har vi hele den her vaccinedebat, og det piner mig, at vi skal revurdere vores afslappede forhold til børnesygdomme. Her-går-det-godt-holdningen. Det er jo luksus at vi har det på den måde. Og hvorfor sætte det på spil? Jeg forstår ikke hvordan man som forældre kan tage del i et samfund, og samtidig udsætte sit eget barn OG andres pga. en personlig overbevisning eller en tro på, at barnets immunforsvar selv skal kunne klare skærene.

I Danmark bliver der hvert år afsat mange midler til forskning i vacciner. Og der bliver hele tiden lavet stikprøver, undersøgelser, målinger på området. For ikke at tale om udvikling og forskning på internationalt plan. Jeg er erklæret tilhænger af forskning, og tager 100% afstand fra – (også) i denne forbindelse – tro, personlige overbevisninger, og udtalelser som “min mor blev aldrig vaccineret og hun er sund og rask, så derfor skal min søn heller ikke vaccineres”. Amish-holdninger som disse fordrer ikke ligefrem udvikling af nogen slags…

Så få dit barn vaccineret, så vi andre ikke behøver være bekymrede for mæslinger og andet skidt! Stik stik!

Jeg er velsignet med to piger med godt helbred. Det er virkelig ikke ret tit vi er syge herhjemme. Og ofte er det bare sådan noget pjat med noget slattenhed, lidt hoste, lidt opkast eller lidt øjenbetændelse. Rimelig meget piece of cake. Og vi er altså ikke særlig speltagtige og hælder ikke ingefærshots eller fiskeolie i ungerne. De får både komælk, hvedeboller og kage. Og heldigvis også alt mulig andet.

Og så naturligvis vitaminpiller. Tag dem sammen med en vaccine, så ligger de ekstragodt i maven.

108cm, 22kg, 44cm

Så kort kan det vist siges… Irma og jeg var til hendes fire-års-undersøgelse ved lægen i dag. Og hun bestod alle de opgaver hun fik af lægen med bravur; gå på hæle, gå på tæer, hoppe, tælle til ti, nævne alle de farver hun havde på sit tøj (og vi kører seriøs mix-and-match, så der var mange) – og sagde så bagefter: “Du skal også spørge om jeg kan hinke”. Nåja, man skal da prale når der er nogen der kigger stolt på. Men fireårsundersøgelsen er en af dem med afsluttende vaccineskud, så der var også lidt piv – og moren gav meget nemt efter da vi kørte forbi bageren på vej hjem. Fastelavnsbolle med lyserød glasur er åbenbart kuren for vaccineskud. Det er hermed fasttømret.

Og så er bloggen her været grobund for at jeg er blevet kontaktet af en pige, der gerne vil passe vores børn. Lyder det mærkeligt? Jo, det synes jeg faktisk umiddelbart også… Men det viser sig at pigen bor i nærområdet, i ny og næ arbejder i pigernes institution og derfor kender dem begge to, og har babysitter- og pædagogmedhjælpererfaring en masse. Det er sgu da cool. Nu skal vi lige have inviteret hende på kaffe og mad, og have en snak om forventninger og den slags. Men tænker, at det i første omgang kunne være skønt med en, der kan sidde brandvagt mens pigerne sover og vi sniger os i biffen. Det kunne sgu da være luksus!

Og apropos luksus, så var jeg været på den skønneste venindetur i sidste weekend – er faktisk stadig helt høj efter turen. Fire tøser, der har kendt hinanden i forskammet mange år, nyder et døgn i København med frokost, shopping hos verdens bedste designer-Hanne, god mad og masser af drinks – toppet med hotelovernatning og brunch. Oh yes – mit februarbudget på lommepengefronten er overtrukket max, men det var så megafedt, at det er værd at spise havregrød for! Og har netop i dag fået den fede sms, at tøjet jeg købte/bestilte og fik rettet til så det netop passer mig, er på vej i en pakke! Så mit første mål for 2014 med flere venindeoplevelser er hermed seriøst i gang. Selvforkælelse udover alle grænser.

(Og med hensyn til selvforkælelse kan jeg også godt afsløre, at det går ret dårligt med et af mine andre 2014-mål, nemlig de hersens overskydende kilo… Har været på vægten for en måned siden, og tror ikke det er en god ide at træde op på den igen. Ikke hvis det gode humør skal bevares. Har valgt at ignorere vægten for nu og bruge mere tid på neglelak – mere shine, mindre brok.)

Syg lille fis

5 måneders vaccinen: Irma blev stukket i går morges. Jeg prøver virkelig at skrue det hårde mor-ansigt på nede ved lægen, så Irma bliver mere rolig ved situationen, godt hun ikke kan se hvordan jeg ser ud indvendig… John var også med og kunne hjælpe med at distrahere hende fra nålen. Hun tog det faktisk overraskende pænt, der kom da hyl ud af hende, men det var hurtigt overstået og hun sov 3 minutter efter behandlingen.

Ved det her lægebesøg skal lillepigen jo også måles og vejes, og nu har vi et styks datter på 8,6 kg og som måler 70 cm. Jeg tror dog lægen sjuskede lidt med målebåndet – ellers er hun vokset 7 cm på en måned… Men stor er hun i hvert fald blevet.

Dagen i går forløb sådan set meget fint. Hun var lidt små-pylret til babyrytmik, men ikke noget drastisk. Her kunne jeg dog mærke at jeg blev lidt irriteret – ikke på Irma, men på undervisningen. Jeg synes faktisk det var lidt kedeligt… Men som min veninde bagefter påpegede, så er det jo ikke mig der skal underholdes…Sandt, sandt, men alle de gentagelser er sgu lidt gab-fremkaldende…Meeen måske kedede jeg mig også lidt fordi Irma ikke var så i godt humør som hun plejede – det smitter jo af det skidt.

Efter sin eftermiddagslur vågnede hun så op kogende! Hun havde vildt høj feber og var helt slatten. Hun ville ikke engang skiftes fordi det tilsyneladende gjorde ondt når jeg rørte ved hende – måske var det huden der føltes brændende. Åh hvor er det svært at trøste uden at kramme, nusse eller kysse.

Og i dag har jeg så haft en sur datter – DET har jeg ikke prøvet før. Feberen var heldigvis helt væk da hun vågnede i morges, men hun har været ultrapylret, og er blevet sur på legetøjet. Det går fint det ene øjeblik, men det næste smider hun bamsen/ranglen/suttekluden til siden, ligger helt fladt på ryggen og piber… Heldigvis lykkedes det at få hende i godt humør inden puttetid. Hendes farmor og bedstefar kom på lynvisit og gjorde tilsyneladende tricket. Mens de var her og især efter de var gået, kom både smilet og grinet tilbage. Tænk hvor man kan savne det, når ikke det har været fremme i 1½ døgn…

Sidst men ikke mindst, er jeg blevet nævnt i Babybusiness’ nyhedsbrev, utroligt som jeg mænger mig 😉 Jeg indsendte et tip til Anette (indehaveren) og det valgte hun simpelthen at bringe på hendes side. Det er da godt nok bare en lille ting om gulerodssaft, men hun synes åbenbart at det var godt nok til at komme med – så bliver man jo lidt stolt.

Teknisk uheld og stik i låret

Så prøvede jeg også det… I mandags fik vi nye vinduer i lejligheden og pga. håndværkerstøv, drønede manden og jeg rundt og gjorde rent og hang gardiner på plads sidst på eftermiddagen mens Irmo sov. Ved det ene køkkenvindue hang der nu en ledning og blafrede – i hvert fald i min optik… Og i stedet for at sætte den fast til væggen, valgte jeg så at cutte den. Og kunne jo slet ikke forstå hvorfor jeg ikke kunne gå på nettet en time senere, flot Marie!

Derfor har jeg ikke været så meget online i de sidste dage – logisk nok..

Ugen har på flere måder været temmelig actionpræget, Irma har nemlig fået sin første vaccine. Pyh det er altså ikke rart at være vidne til at hun har ondt – og kan nu godt forstå hvorfor børn ikke er pjattede med at gå til lægen, ikke ligefrem de rareste mennesker de første af vores leveår, med alle de nåle mener jeg… Og syg blev hun jo også det lille pus, eller fik i hvert fald feber og var mega pylret! Heldigvis var det ovre efter halvanden døgns tid, men der er da ikke meget sjov ved sådan en lille utrøstelig trold.

Og så har jeg lige brugt min fredag eftermiddag på at være på lagersalg. Et kæmpe et af slagsen i Bella Centret. Jeg troede kun det var børnetøj, men der var både herre- og dametøj, sko, legetøj og boligting. Jeg bliver helt apatisk sådan nogle steder, kan slet ikke finde ud at være et sted med så mange mennesker og så mange ting!! Så jeg endte med ikke at købe noget… Ved godt det lyder helt vanvittigt, men jeg synes ikke jeg kunne se de fede mærker, og jeg faldt ikke over nogle helt sindsyge tilbud. Jeg tog med andre ord min goodiebag (som var noget skuffende!) og gik efter ½ time – så meget for at have stået i kø i 40 minutter…