Yndlingsvaner

Vi er lidt heldige for tiden. Jeg er havnet i den skønne position hvor jeg har lidt fri indtil jeg starter på nyt job midt i måneden. Og derfor er der rigelig tid til korte dage i institution, fridage, kaffestunder med gode venner og bare luksus alenetid til at gøre lidt hvad jeg har lyst til. Hvilket i mit univers har betydet at jeg har lavet temmelig meget mad – OG set begge sæsoner af Orange is the new black på Netflix… Jeg har også været ret praktisk, hængt lamper op og den slags. Og lært, at jeg godt kan bruge boremaskinen. Jo jo.

Og jeg prøver IKKE at have det skidt med, at mit fitnesstøj ligger i en pæn bunke med lidt støv på… Nej, jeg har ikke deltaget i en planke-challenge eller lært at løbe. Og det sundeste jeg har gjort for mig selv er, at købe en brugt juicemaskine og lige om lidt køber jeg en ny cykel, så jeg kan cykle de 13 km til arbejde – hver vej. Det eneste der reelt ærgrer mig er, at jeg ikke har genoptaget den test af chokoladebarrer, som jeg lavede under min barsel med Irma 🙂 Uuuh, good times!

Om små to uger er det slut med at slumre helt til klokken 7 (og juble over, at Olga nu kan sove så længe, selv om hun allerede vågnede klokken 5 og bad om grød…Tænk hvad en tår vand og et kram fra enten mor eller far kan gøre). Og vi skal igen op på den lidt mere effektive morgen-hest med vækkeur, læggen tøj frem om aftenen, og alt det, der kan få det hele til at glide. Faren har heldigvis stadig god tid om morgenen, og kan hygge med pigerne mens jeg ræser afsted.

En af mine andre yndlingsvaner i hverdagen er badetid med pigerne. Vi har nogle ret små badeværelser, og pigerne har et delebadekar, der lige kan være der mellem kumme og håndvask. Efter aftensmaden sørger manden for at rydde op i køkkenet mens jeg bader med pigerne. Olga vil gerne have at vi synger, så mens de får vasket sand og makrel i tomat ud af hår og ører, så synger jeg… Jeg kan huske, at jeg engang kunne adskillige tekster til både popnumre og højskolesange – men nu er repertoiret begrænset til børnesange. Gerne dem med fagter… Og selv det både er fjollet og falsk (stemmen, ikke intentionen), så kan jeg jo faktisk godt lide det. Jeg synes det er så hyggeligt, at de begge synger med (nogle med end andre, selvsagt…), og at plasker i vandet når vi laver fagter eller bare forsøger at danse siddende…

Og så er det sgu bare lidt luksus at få mere tid med disse banditter:
Skæve smil x 2

Reklamer

Mønsterbrydning på den lille klinge

I denne weekend er jeg blevet mindet om, at jeg nu er en del af et andet segment end det jeg er født ind i og opvokset med. Jeg har været med min mor og tøserne oppe og besøge min storesøster i det jyske, og bare efter to dage mærker jeg tydeligt både abstinenser og den voldsomme træthed nærmest overmande mig. Efter at have mødt manden i mit liv, har jeg ændret på nogle helt fundamentale ting i min hverdag, og det clasher helt og aldeles på sådan et familiebesøg.

Jeg taler naturligvis om, at jeg er ikke længere drikker the om morgenen, men kaffe! What a difference this tea makes…

Og ja, det er naturligvis noget fis, men jeg kan skræmmende nok mærke forskellen ved ikke at få mit morgen-shot inden min dag går i gang. Det er sgu da utroligt så hooked man kan blive på vaner – og koffein!

Udover denne lille morgendetalje (som jeg jo bare kunne have ændret ved, ved at gå ud og lave min kaffe selv, men det gjorde jeg ikke fordi jeg dybest set er luddoven om morgenen, og derfor bare falder til patten…), havde vi en rigtig hyggelig weekend. Lidt svampeplukning, gåtur i skoven, kortspil lørdag aften, hygge med de store niecer, gode snakke om alt og intet, og bare helt nede på jorden. Og så grovnydning af 12-årig niece, der lørdag eftermiddag bagte disse fuldstændig fantastiske cookies til os allesammen. Tak Rosa!

Pigerne var supergode på den lange køretur, og der var ikke et eneste brok fra hverken den ene eller anden. Jeg havde fyldt handskerummet til randen med køresnacks og mormoren servicerede med kiks, vand, frugtstænger og madder hele vejen. Og når man tænker på, at de heller ikke havde fået deres kaffe, er det faktisk helt utroligt…

For ja, jeg giver kaffe til mine piger. Dem begge to. Vi har en temmelig fancy espressomaskine, og når det gode stærke shot er landet i morens og farens kopper, tapper vi lidt ekstra af den nu tynde slags til pigerne. Hælder godt med skummet mælk på toppen, og så er der ellers 4 x kaffenydelse fra morgenstunden. Vi har faktisk både oplevet tårer, skrig, marcheren-dramatisk-ud-af-rummet og højlydt brok fra små piger, der ikke får deres kaffe. Det er tosset, men sandt. Herhjemme.

Kaffe eller the, hund eller kat, smør eller kærgården. Det er alt sammen store vigtige spørgsmål her i livet.

Vaner og uvaner

Er der egentlig et ord for ikke-vaner? Lige siden hun var helt lille, har Olga nægtet at underlægge sig rytmer og vaner. Hvad der virker i denne uge, virker sjældent i næste. Vi har i et stykke tider puttet Olga ved at lade hende og Irma se en halv times tegnefilm på Netflix. Irma er faldet helt ned og er klar til at blive lagt, og Olga er normalt faldet i søvn, og kan bare bæres ind i seng. Det har været en rigtig fin rytme, som har virket i noget tid. Men for et par uger siden begyndte hun rent faktisk at fatte interesse for det på skærmen. Og bliver ikke som sin storesøster (nej nej, selvfølgelig ikke) afslappet og putteklar, men bare i megagodt humør og på mystisk vis, næsten altid sulten… Så nu står vi lidt i et vadested, men i Olgas yndlingsposition: Uden faste rutiner.

Og selvom jeg i sidste indlæg skrev, at jeg ville holde sommerferie, så har vi i dag haft en af de der dage, som i vores liv er fuldstændig uhørte. For det første kom jeg uhørt sent hjem i går (altså sent for mig, nok ikke for de mennesker, der normalt går ud…), og i morges fik jeg lov til at sove to timer længere end resten af familien og blev vækket med hjemmebag og af glade børn – totalt superfar! Vi tog et smut i svømmehallen og så hjem til Olgas lur og Aristocats til Irma (mens moren småslumrede på sofaen). Eftermiddag i regnvejr er gået med at tegne, læse bøger, spille Ipad med Olga, lege gemmeleg og en almen opfordring til at pigerne leger med hinanden… Og derudover har vi overhovedet ikke skelet til hverken frokost eller aftensmad. Pigerne har fået lov til at spise resten af de boller som faren bagte i morges, krydret med en håndfuld rosiner og lidt af det slik som jeg hentede i noget der må være verdens største slikbutik, der lige er åbnet på Amagerbrogade. Og pointen ved det hele er, at Olga har elsket det. En hel dag, der ikke lugtede af enhver anden, og hvor hun har fået lov at spise hvor hun havde lyst og ikke nødvendigvis ved bordet.

Der er ikke nogen tvivl om at jeg også stortrives med de her vaner omkring måltider, bordskik og andet ordinært, men jeg tror måske at for min yngste datters skyld, bør lægge lidt af det her på hylden, så hun kan få nogle flere yndlingsdage. Kan man måske sætte de uorganiserede dage i system? Bare så jeg ikke går helt i spåner…

Klistret, men rask

Det føles egentlig ret forkert at sende et barn i vuggestue når hun for det første får medicin, og for det andet stadig har totalt klistret hår pga. snask fra øret. Irma er ikke den store hårvasker, og vi vil ikke tage kampen med hende, hvis det tilmed kommer til at gøre ondt værre med vand i øret. Men afsted kom hun. Til pigens store tilfredsstillelse. Hun har leget til den helt store guldmedalje i dag, og har endda været inde og lege kort i børnehaven. Vuggestue og børnehave er kun adskilt af en lille glaslåge og Irma stod og tøsesludrede med hendes gamle stue-veninde Emily igennem lågen da pædagogerne spurgte om de ville lege sammen. Ja, det var der stor begejstring omkring, men da hun efter lidt tid opdagede at glaslågen var blevet lukket, så de andre små baryler ikke løb efter, kom ked-af-det-skuffen frem og så ville hun gerne tilbage på vuggestuen og læse bøger. Ude godt, men hjemme bedst 🙂

Her til eftermiddag lokkede jeg med lidt gårdleg med sjove August, men Irma ville bare hjem. Energien var fuldstændig brugt op. Og da jeg efter Lillenørd gik i køkkenet for at lave hurtig aftensmad, måtte jeg efter 10 minutter slukke på blussene da mit krudt skulle bruges på at holde Irma vågen… Frem kom yoghurt og havregryn, men efter en halv portion faldt hun i søvn med skeen i munden! Ekspres på skiftning, ørerdråber og penicillin, og nåede lige halvanden godnatsang før øjnene faldt tungt i. Klokken var lige knap halv 6… Så jeg har haft 3 telefonsamtaler, chattet på gmail, planlagt lidt sommerferie, læst op på bilforsikringsregler og skal lige lægge hånden på det sidste aftensmad inden manden kommer sent hjem… Rimelig uvant eftermiddag/aften i det lille hjem…

Hold i hånd-fælden!

Uh, de farlige børn og de vaner vi giver dem!! Jeg er nu tre gange på en uge havnet i den grumme: jeg holder dig i hånden indtil du sover og jeg kan liste tilbage i seng-vanen… Og alle tre gange er jeg gået ud af værelset med en grum fornemmelse af, at jeg er i gang med at pålægge Irma en meget irriterende uvane. Jamen så hold dog op med at række hånden ned til barnet, tænker du! Men den lille hånd kalder jo simpelthen på mig lige der i nattens mulm og mørke, forstå det hvem der kan… Og den holder sgu godt fast selv i næsten sovende tilstand. Så står jeg der, midt om natten i ubekvem stilling bøjet over tremmesengen, med en røv der er ved at fryse til is… Den uvane begraves lige nu og her! Simpelthen!

Og jeg har været til forældemøde her til aften, mit første! Sammen med alle de andre mødre… (ja, sådan går det jo når mødet planlægges på en aften hvor landsholdet skal spille en afgørende kamp…) Det var meget hyggeligt og informativt. Og jeg tror ikke der findes forældre der ikke altid er klar til at høre på rosende ord om deres afkom… Jeg er meget glad for vores vuggestue, også selvom vi haft vores småkonflikter – det er fedt at Irma glæder sig til at komme afsted om morgenen, og at jeg praktisk talt altid henter en glad pige om eftermiddagen 🙂

Snakke, snakke, snakke

Nu sker der altså virkelig noget på snakkefronten! Irma har længe pludret som en vanvittig, men nu ENDELIG er vi begyndt at forstå hvad hun siger. “Gyng gang” er ikke til at misforstå, og heller ikke “mere” og “nej”.. men nu er der kommet: “en gang til”, “bog”, “far” og “MOOOR”! Det sidste kom hun med for første gang for et par timer siden – totalt glad mor blev jeg lige 🙂 Der er også nogle flere sætninger og ord, som nok kun hendes forældre kan forstå (og som jeg i skrivende stund har fortrængt…ups)

I den ikke så stolte afdeling kæmper vi lidt med Irma om spisning – hun gider på ingen måde sidde i sin højstol, men vil gerne sidde på skødet af mig og spise…det er altså pænt irriterende! Jeg fik desværre sagt okay de første to gange hun gerne ville sidde hos mig, men nu er der lukket for den eftergivende mor. Så her til aften endte hun med først at få aftensmad kl 19, fordi hun indtil da nægtede at komme op at sidde. Nu er beslutningen ligesom truffet (er gift med en uhyre principfast skabning – hvilket godt kan være lidt hårdt når man selv har en rygrad som en vingummi…). Her til aften var han endda ikke hjemme, og jeg holdt stadig beslutningen i ave. Var helt stolt (og så ikke et ord om at det endte med havregrød…)

 

Morgenrutiner

Alle mennesker er jo vanemennesker – nogle absolut mere end andre – men jeg tror simpelthen ikke på det ultimativt spontane menneske! Nogle er til en morgensmøg på sengekanten, nogle til the og sprød avis, nogle til havregrød med den helt rigtige størrelse smørklat og nogle til løbeture og efterfølgende lange bade. Ja ja, jeg har da mødt mennesker, der påstår at de ønsker spontanitet og impulshandlinger over hele linien, men jeg nægter at tro på, at ikke også disse mennesker i virkeligheden bedst kan lide at sove i højre side eller medbringer deres sutsko på forretningsrejser fordi det bare ikke er helt det samme uden. Vanemennesker er hvad vi er!

Også herhjemme. Der er helt faste rutiner. Selvfølgelig fornyer vi, forbedrer og justerer – og alt efter om den ene kan møde sent, arbejder hjemme eller andet der bryder rutinen – så retter vi til. Og for tiden, hvor Irma er inde i en god soverytme (do not jinx this!!) er det fantastisk at vågne tidligt (mig), gå i bad, gøre mig arbejdsklar, samtidig med at jeg kan høre en vågen datter, der leger i sin seng. Og hun skal have tid. Det går ikke at vi drøner ind til hende lige så snart hun er vågnet, hun skal lige lege, lytte til morgenlyde, snakke med bamserne, synge lidt – før hun er klar til godmorgenkram fra mor eller far. I morges var ingen undtagelse, Irma nåede at sidde og lege i mindst et kvarter inden jeg gik ind til hende, hvor jeg blev mødt med verdens største smil og et højt HEJ! Så kan en regnvåd tirsdag ikke starte bedre 🙂