Dase-dag!

Termometeret siger 35 grader, og vi holder afslapningdag på vores sidste Tysklandsdag. Vi har været inde og shoppe langturs-venlige snacks til i morgen når vi kører til Italien, og nu sidder vi bare og hygger mens vi venter på at solen bliver venligere stemt overfor blege nordboere oppe ved den lokale svømmepøl. 
I ventetiden har pigerne stenet downloadede tysk-synkroniserede serier – mindede mig mest af alt om min tid i Schweiz (tilbage i 1999!!) hvor overskyede fri-eftermiddage nogle gange gik med Baywatch og Startrek… på tysk 😄 

Og lige nu sidder jeg med min bog i skødet mens Olga sidder ved siden af og spiller Toca Boca Kitchen – og laver mad til mennesker og dyr, med MANGE kommentarer: 

“Hvorfor vil hun ikke spise kartoflen når den kommer lige fra køleskabet?”

“Kan vi godt lave det her til aftensmad??” (Om blendede pærer, gulerødder og røde bøffer…)

“Hun spiser citronen mor!?, Aj, jeg prøver igen, men nu blender jeg den først!”

At verdens mest kræsne 4-årige er faldet for det her spil, giver ikke meget mening, men pyt. Hvis det på sigt kunne give lidt mere forståelse for mad, ville jeg blive seriøst glad!! 

Nu er det kaffetid til moren og snart svømmetid for alle. I får lige et billede af hvordan jeg startede morgenen. Glad og varm 😍 

 

Reklamer

Mandag!

Jeg har nu officielt svedt i over 12 timer i streg… Det må sgu da nærmest være en rekord! En lidt stinkende en af slagsen godt nok, men man jo tage hvad man kan få… Jeg har et utal af gange hørt folk klage over varmen i dag – direkte efterfulgt af sætningen “Ja, nu må vi jo ikke brokke os over vejret”. Øøøh, hvorfor i alverden ikke? Når nu vores legemer overhovedet ikke fungerer optimalt i 30 grader, når nu vi har indrettet vores hjem og vores arbejdspladser til at sky kulden og holde på varmen, og når nu det falder os så djævelsk naturligt at brokke os over vejret! Lige meget hvordan dulen det så opfører sig. Det er ligesom det, der følger med at være dansker. Og det her med at påstå at man kan produktiv og tænke geniale, udviklende tanker i den her hede, det tror jeg faktisk overhovedet ikke på. Lige så snart termometeret sniger sig op over 25, tænker dansken på is, kolde øl, fødderne oppe og en let brise i håret. Og det harmonerer bare virkelig skidt med den måde vi har indrettet vores arbejdsliv på… Nåja, det kan da være påstand mod påstand – so be it! Men jeg kan godt skrive under på, at jeg er en væsentlig bedre medarbejder når mit hår ikke klæber mod min pande…

Og så er der det med at være gravid i sådan en varme. Jeg er jo i forvejen lidt af en sveder (ja, det er ikke første gang jeg nævner det her på bloggen, og ved godt det ikke er den mest feminine kvalitet, men jeg kan sgu ikke rigtig kontrollere det), og når så den lille fis inde i kroppen får legemstemperaturen til at stige, så er det altså svært at se laber og professionel ud! For cirka 15 år siden (eller mere, yikes!) var jeg med mine forældre og min søster i Italien. En enkelt dag tog vi til Venedig, og der var som vanligt usandsynligt varmt. Min kære søs og jeg måtte ty til et lokalt apotek, udstyret med vores mor og en dansk-italiensk-ordbog og købe talkum – til svedeknopperne imellem lårene… Vi stod begge to i en lille gyde, løftede op i skørterne og klaskede talkum på for at dulme de varme lårbasser. Ømt!!! Og da jeg ankom til vuggestuen i dag, helt gennemkogt efter cykelturen, tænkte jeg længselfuldt på den kølende talkum! Jeg ville med glæde have stået midt på trappeopgangen i myldre-hentetiden og banket talkumbøtten mod de bare lår!! Jamen for pokker – jeg egner mig på ingen måde til varmt vejr, det er helt enkelt ikke specielt lækkert! Personligt glæder jeg mig til 20 grader og det tordenskrald, som jeg bliver lovet på dmi – og nej, jeg undskylder overhovedet ikke! Slut!