Om børnebodyguards

I Irmas klasse er der lige startet en ny pige, og for at hun kan komme godt ind i klassens sociale dynamik, har de indført bodyguards. På den måde er hun nærmest mandsopdækket – på den gode måde – og har to faste frikvarters-legekammerater. Og det skifter så på ugebasis, så hun når at lege med en masse forskellige. Jeg synes det er en super ide, og det mærkes som om hun allerede nu, efter omtrent 3 uger, er kommet rigtig godt ind i klassen. Irma og P. er denne uges bodyguards, og de tager opgaven meget seriøst. Som så meget andet i den alder, skal der ikke så meget mere end en udpegning fra læreren til at man føler sig som noget særligt. Igen på den helt igennem gode måde. Hun er meget stolt af sit uge-hverv, og da både Irma og den nye pige nærmest hoppende spurgte om de måtte lave en lege-aftale i eftermiddag efter SFO, var de meget svære at sige nej til. Hjem og lege videre var det eneste rigtige. Olga er tilmed veninde med pigens lillesøster i børnehaven, så idyllen her vil nærmest ingen ende tage! Så hentning og en tur på legeplads var ingen svær sag at få Olga overbevist om.

Da Irma første gang fortalte om den her bodyguard-ordning kom jeg til at tænke på den modtagelse jeg selv fik da jeg skiftede skole imellem 5. og 6. klasse. Vi flyttede til en ny by pga. min fars arbejde og jeg kendte selvsagt ikke nogen i den stoooore by, Nykøbing Falster. Så da vi gik og tømte flyttekasser i det nye hus, og det var cirka 3 minutter inde i sommerferien, kom to piger slentrende forbi og så nysgerrigt til. Jeg havde været på besøg i den nye klasse inden vi flyttede, og havde hilst på mine kommende klassekammerater. De to piger var fra klassen, og spurgte om jeg ikke ville med hjem til den ene og spise jordbær… Og så var jeg pludselig omgivet af mine helt selvskrevne og frivillige bodyguards! Jeg kan sagtens sætte mig ind i at det her er en regel man systematisk bruger for at skabe venskaber i klasserne – jeg er stadig rigtig gode veninder med mine bodyguards, hvor heldig kan man være 🙂

Reklamer

“Men det er jo ikke en kjole?!?”

Faktisk synes jeg, at den her søndag virker lidt som en rigtig søndag. Jeg føler mig ladet op og er klar til næste arbejdsuge. Måske hænger det sammen med at jeg også var hjemme i fredags, så jeg har jo faktisk haft 3 dages weekend… Eller, fredagen blev brugt med rigtig mange timer med en ultrasnottet og feberramt lille pige på armen – og ovenpå en nat fra helvede. Tror simpelthen Olga vågnede 3-4 gange i timen… Men de fire maskiner tøj jeg nåede at pløje igennem i fredags, gjorde weekenden en anelse mere afslappet. I går var vi på Vikingemarked inde ved Nationalmuseet – Olgas feber var så godt som væk, så plejen i går gik på et Labert nyt nattøjsindsygt forbrug af Kleenex… Irma var fuldstændig forelsket i de vikingeskibe, der lå og vuggede i kanalerne. Vi måtte faktisk lokke med is for at få hende væk derfra (i bakspejlet virker det en anelse barokt)… Og vi mødtes med nogle venner og tog ganske spontant herhjem sammen og lavede mad. Meget hyggeligt. Der er nu noget fantastisk over spontane vennedates!!

I dag har vi faktisk ikke været ude for en dør. Manden har som den eneste været ude for at træne, men ellers har vi andre bare hygget herhjemme med duploleg, tegnet tegninger og sunget (jule)sange – Irma fandt den store julesangbog frem, jeg sang for, og så underholdt Irma om at det jo er jul i morgen, og hvordan hun havde mødt julemanden, der havde givet hende slik… Nåja, de fem måneder kommer da til at flyve forbi…

Dagen i dag har jo så også været helt oplagt til at teste det fede nattøj jeg har fået fra Lahme Kommunikation. Det er en ny serie nattøj fra Bilka, og det er lavet af noget superlækkert let bomuld med flot print. Rigtig fine sager. Irma har fået to par hipsters og to pyjamassæt. Jeg fik det vasket i fredags, så det varSå kom det på helt klar til brug i dag. Underbukserne blev godkendt med det samme, de passer hende helt perfekt. De to sæt med bukser og bluse blev set an i laaaang tid, før hun valgte bukserne med katte på og den lilla bluse. Tøjet sad supergodt på hende, og hun rendte rundt i lejligheden og var så godt som umulig at tage billeder af.

Men efter en halv times tid, kom jeg ind i stuen, hvor Irma så pludselig sad iført kjole igen… Hvad? Hvorfor tog du tøjet af, skat? “Jamen mor, det var jo ikke en kjole!!”. Godt så. Jeg håber at tøjet vinder genklang når det er blevet lidt koldere, og bar mås ikke er at foretrække, men for nu, vinder kjolerne. Beklager Bilka – hvis I havde lavet nattøjet i en str. 40 var jeg dog gerne hoppet i (især bukserne) selv.

Weekend på den gode måde

Det har været en GOD weekend!! Ikke en nejfri weekend som håbet, men absolut en bedring. I går brugte vi en hel dag på Vestegnen, med fokus på god mad – den slags mad der smager af dansk sommer. Meget perfekt!! Nu er jeg en af dem der har smagt nye danske kartofler og søtunge, og føler mig virkelig forkælet. Irma var toppylret næsten hele dagen og efter hun havde brokket sig over ondt i ørerne et gange, gav vi hende – på vagtlægens opfordring – saltvandsnæsedråber imod hendes vilje. Det skulle kunne lette det snottryk der formentlig sidder og presser, og giver hende ondt. Og det skulle måske endda mindske risikoen for mellemøresbetændelse. Vi håber!

I dag har vi både nået at gøre hytten ren og åbent hus-klar, jeg har været ude at svømme, manden ude at løbe, vi har cyklet til Sydhavnen for at besøge gode venner, gået lang tur igennem skov og ved vand og spist is og kigget på både. Det har mildest talt været en perfekt søndag – og jeg glæder mig til tre intense arbejdsdage, og atter en lang weekend i vente. Det er da lige til at klare.

Nu vil jeg lige gå hen og være lidt seriøs og lave de forhåbentlig sidste ting for at blive godkendt til det mest fordelagtige billån. Med lidt held er vi bilejere på onsdag – det blir sgu stort!!

Rosa med på tur

Torsdag eftermiddag pakkede vi klapvognen, hentede Irma i vuggestue og drog vest på mod Farmor og Bedstefar. Vi har ikke snakket om usynlige Rosa i noget tid nu, men pludselig begyndte Irma at fortælle at Rosa var derhjemme… På autopilot siger jeg jo bare ‘ja skat, Rosa er derhjemme’ før jeg overvejede hvilket potentielt traume jeg var i gang med at udvikle… Usynlig bedsteven alene hjemme i flere dage!!

Heldigvis dukkede Rosa op i toget. I form af en stor lyshåret pige – godt nok brugte hun ret meget krudt på at fortælle os, at hun altså ikke hed Rosa – uden den store erkendelse hos Irma dog, hun var vist bare ret glad for at hendes veninde ikke var alene derhjemme… Jeg frygtede at vi så skulle have den helt store sørgmodige afsked da “Rosas” familie steg af toget, men Irma accepterede det uden problemer og 5 minutter efter sagde hun: “Rosa er derhjemme Mor”…

Irma-modsat!

Har lige opdaget en ting jeg har glemt i dag. Eller rettere sagt, da Irma og jeg havde været på legeplads i dag med min veninde og hendes søn August (Agau, som Irma kalder ham :-)), går hun og fortæller om nogle af resultaterne fra 2-års-undersøgelsen. Hvortil jeg bare måtte spørge: “Hvilken undersøgelse??”. Det er jo den hvor lægen tester motorik, reaktionsevne og hører om alting er ok. Det ANEDE jeg da ikke!! Jeg troede seriøst at det var slut med lægebesøgene nu, altså indtil næste vaccination. Ups. Så nu skal jeg da have bestilt en tid…

Det var i øvrigt en helt fantastisk tur på legeplads i dag. Det er altså en fest at se hvor glade de to er for hinanden, og hvor godt de leger sammen. De render lige efter hinanden og skal gøre præcis det den anden gør. Det bekymrer mig dog en anelse at Irma er ret så provokerende for tiden – er bange for det giver hendes selskab gode og frække ideer. Jeg undskylder på forhånd!!

For provo, det er hun sgu! Og i dag har hun været i særligt godt Rasmus-modsat-humør. Så meget, at manden 2 gange i dag har bedt mig om at dæmpe stemmen… altså! Men det her med at gøre det stikmodsatte af hvad der bliver sagt, også når det er 10. gang, det er da lige til at flå håret ud af hovedet af!! Skal vist virkelig indøve en tæl-til-ti-ting herhjemme, hvis jeg ikke skal blive hæs i den kommende uge. I får lige et par eksempler: “Kom skat, du skal have flyverdragt på, vi skal på legeplads”. Irma kommer ind på soveværelset hvor alt vores overtøj er (vi har en MEGET lille entre, derfor), kigger meget drillende på mig, og løber den modsatte retning… Det show udspiller sig tilpas mange gange, så mange at jeg kan høre, at når jeg siger skat, så mener jeg det faktisk ikke rigtigt længere…

Eller: August og Irma har på legepladsen fundet en vandpyt med is på, og den er rigtig sjov at hoppe i, og det knaser og er fedt. Irma begynder at tage is-stykker op og kommer dem i munden… “Du skal kaste med isstykkerne skat, ikke spise dem. Se mor!”, hvorpå hun tager de næste 7 stykker is op fra jorden og kommer i munden…great! Forklaringer omkring jord-i-mund, smager-dårligt, ikke-den-slags-is, virker helt utroligt ringe!

Og dagens sidste eksempel (som i virkeligheden bare er et eksempel fra enhver given aften…): “Det er puttetid, så du skal ind og have en ren ble på og natkjole”. Herefter tager det omkring 15 minutter med fagter og forklaringer på hvorfor det ikke er sengetid: “Jeg leger, mor”… Og en hel del renden frem og tilbage mens hun liiiige skal det ene og liiiige skal det andet…

Samtidig med alt det her, kan jeg jo så konstatere at hun (ligesom moren) forventer en øjeblikkelig respons, når det er noget HUN gerne vil… Men lige præcis den slags noget-for-noget får jeg nok lidt problemer med at trænge igennem med de næste par år…

Hvor er du?

Vi går tit og leder efter ting hjemme ved os. Tror egentlig ikke vi er større rodehoveder end de fleste (og det er altså ikke for at svine andres hjem til, kun for at berolige mig selv…), men ryddeligt vil jeg nu heller ikke ligefrem kalde vores hjem… Og når vi leder efter ting sammen med Irma – som regel muh-muh, dukkerne, nogle særlige bøger, eller en bestemt sut, så er Irma begyndt at kalde på tingene, fx: “Muh-muh, hvor er du?”. Det er ret hyggeligt. Men jeg går og venter på hvornår vi sammen skal lede efter Rosa. Eller hvordan det nu fungerer. Hvordan er det med sådan en usynlig ven? Kan de mon også blive væk? Eller er de altid lige ved hånden?

Vi har ikke snakket om Rosa de sidste par dage. Så jeg spekulerer på om det bare er noget jeg har bildt mig ind… Irma kan selvfølgelig også synes det har kørt ret meget efter hendes hoved, og at der derfor ikke har været behov for usynlig backup… Det er svært at kende spillereglerne når det kommer til datterens frie fantasi, håber bare jeg er god nok til at lade Rosa få plads ved spisebordet hvis det kommer dertil – her kunne jeg dog godt være bekymret for om jeg kunne bruge dette som en undskyldning for at spise lidt mere, lidt ligesom det jo også er morens lod at spise de småkager man stiller frem til nissen…hrm hrm. Nå, tror lige jeg vil nyde den her bluse i str. 38 som jeg købte i går (min første i den størrelse, jatak!!) lidt endnu, inden jeg skal begynde at rydde op i resterne på den grovædende måde…

Velkommen til…

Vi har fået en gæst, tror vi nok… Måske er det bare Irma der har fundet på et nyt navn til en af hendes dukker, men vi tror vi har fået en anden slags gæst… Baggrundshistorien er: Lillejuleaften kom min søster og hendes yngste datter Rosa forbi, og Rosa er den slags drømmekusine en lille pige kun kan ønske sig. Hun er 9 år og gider rigtig godt at lege, hun læser bøger højt og gør alting på Irmas præmisser. Nu er bogstavet R ikke det nemmeste for en 2-årig at udtale, så Rosa blev meget hurtigt til Hosa. Vi snakkede en hel del om søde Hosa i juledagene, og da hun var her igen med hele familien, på Irmas fødselsdag, var det også helt fantastisk.

Nu er Irma begyndt at fortælle om Hosa/Rosa igen, men nu tror jeg ikke længere det handler om kusinen, men om at hun har fået sig en usynlig ven. For her i weekenden er hun begyndt at fortælle, lige når hun skal puttes, at Rosa ikke er træt: “Rosa ikke sove mere, mor”… Hvor belejligt… Og i lang tid har vi skulle skifte muh-muh (puttekoen, som i virkeligheden er en giraf…) først, inden det blev Irmas tur. En lidt langtrukken regel, men hvad gør man dog ikke for at få tingene til at glide…i dag kunne Irma så fortælle at Rosa heller ikke ville skiftes…

Jeg synes faktisk det er sjovt, at fascinationen for den store kusine kombineret med ønsket om en, der altid bakker hende op og altid er klar til at lege, er blevet til en usynlig ven ved navn Rosa. Men lad os nu se om hun bliver hængende eller hvad der sker. Måske udvider flokken sig?.. Det jeg dog gerne vil undersøge, det er om man kan lave alliancer med sådan nogle usynlige venner?, nogle opskrifter på det? Jeg kan se fordele flere steder!!

Nytårsweekend

Der er altså noget magisk ved sommerhuse! Vi har været her i halvanden time og sjældent har sindene været så rolige! Vi har lånt mine forældres bil og allerede da vi havde kørt 4 meter var jeg pissefrustreret! Gps’en ville ikke kendes ved adressen og jeg anede ikke hvilken vej jeg skulle dreje i rundkørslen… God start. Men på motorvejen gik det allerede bedre, sovende barn og trafik der glider gør underværker på mit humør.

Nu er vi landet, taskerne er pakket ud, sengene er redt og nytårsmaden er lagt på køl. Manden har tændt op i brændeovnen (og som han selv sagde: det er jo det en mand skal… Og ja, det er det jo faktisk… ), og her er bare så hyggeligt. Vi har lånt mine forældres venners hus og er meget taknemmelige! Irma har leget nonstop siden vi kom, tror også hun nyder den magiske sommerhuseffekt 🙂

Nu venter vi bare på vennernes ankomst så nytårsweekenden for alvor kan begynde!!

Rigtig godt nytår til alle der læser med! Håber den blir fyldt med god mad, bobler og godt selskab 🙂

Legebarn – nu med venner..

Jeg synes det er så usandsynligt fedt at observere Irma når hun leger! Ofte får jeg jo ikke rigtig lov, får når hun ved jeg kigger, ændrer legen sig. Da jeg hentede hende i vuggestuen i dag var hun i fuld gang med at lege gemme-tagfat-rutsje-grine-leg med Victor fra hendes stue. De havde det vældig sjovt mens de løb rundt om og under rutsjebanen og grinede. Det kan man jo ikke bare komme og forstyrre!! Jeg valgte at gå hen og snakke lidt med yndlingspædagogen, og da der var gået et par minutter opdagede Irma at jeg var der, og kom selv hen i sit eget tempo. En kolossal brosten falder fra mit hjerte når jeg opdager, at jeg har et barn med sociale færdigheder!! Jeg ved godt at vi på ingen måde er ude over mobbe-drille-holden-udenfor-faren, men jeg tænker, at vi er et godt stykke på vej 🙂

– At jeg så forleden dag fik at vide, at hun havde taget en dukke ud af hænderne på selvsamme Victor, råbt MIIIIIN op i hovedet på ham, slået ham med dukken, og var skredet, det gemmer jeg så lige bagerst i scrapbogen…

Men selvom pædagogerne taler temmelig meget om det her MIIIIN-koncept, så bliver jeg stadig rigtig glad når jeg spørger Irma om hun har leget med nogen i vuggestuen, og hun så fortæller om E-M-I-L-Y (hun siger navnet meget langsomt og med tryk på Y…) og Nanna. Og storsmiler imens. Min lille pige har fået venner 🙂

Nu er hun til gengæld blevet syg – og det kom inden for en time. Jeg hentede en glad og fornøjet pige i dag, hun legede med mødregruppe-ven i gården, og var syngende under aftensmaden. En time inden putning begyndte det at gå op for mig at noget var i vejen. Irma fik røde plamager i ansigtet (oh yes…), og da jeg gav hende nattøj på, var der også kommet røde pletter på hendes mave… Nu må morgenen vise om knopperne er irritationsknopper eller reelle skoldkopper – feberen er i hvert fald landet!

Mmm…efterår

Det ER altså bare min favoritårstid. Koldt på den gode måde, smukke smukke farver, røde kinder, masser af the, hygge under et tæppe efter gåture… Det blir bare ikke bedre 🙂 Vi har været på legeplads i dag, Irmas nye yndlingssted – godt med børn at kigge på og gynger at gynge på.

Irma har været ét stort grin i dag, fordi hun TA-DAAAHH har sovet HELE natten!! Hurra for nattesøvn – min helt igennem favoritsøvn! Jeg har af vanens magt været vågen et par gange og kigget til hende, og jeg har fuldstændig opgivet det med at give hende dyne på igen og igen… Meget tidligt i morges så jeg at hun havde lagt sig med hovedet i fodenden, på maven, ovenpå dynen… ja, hvad skal man så gøre 🙂 Hun vågnede helt udhvilet kl. 06 og var topklar til fest! Det er nu bare den bedste måde at starte dagen på!

Hun blev da også kørt helt træt i går – vi var på besøg to steder med børn. Første sted var i en lejlighed hvor vi forhåbentlig snart skal komme næsten dagligt… Jeg har været så heldig at komme i kontakt med en kvinde, der er blevet godkendt til at passe sit eget + et andet barn i sit eget hjem. Og de mangler en ny legekammerat fra den 1. november. Det kunne simpelthen ikke være mere perfekt. Familien virker utrolig sympatisk – og jeg tror også de syntes om os. Så nu mangler blot det formelle: En godkendelse hos kommunen, en underskrift, noget betaling, og så et kæmpe krydsen fingre for at det kommer til at gå godt! Det er jo formentlig kun en ordning der skal køre i et par måneder, indtil vi har fået vuggestueplads, men lige meget hvad, så føles det alligevel utrolig grænse-overskridende at skulle aflevere sin lille guldklump til endnu temmelige fremmede mennesker… Meeeeen vi kan jo se det virker for så mange andre, så hvorfor ikke herhjemme.

Besøg nr. 2 var hos nogle rigtig gode venner, der har to drenge. En jævnaldrende og en 5-årig med krudt i måsen – det kan altså køre Irma flad. Efter mange timers leg, kørte Irma og jeg hjem, og jeg tror måske jeg har fået et par blikke på min færd: Jeg gik og sang det meste af vejen for at holde lillepigen vågen! Vi landede her ved 7-tiden, så der blev lynhurtigt fikset noget aftensmad, skiftet til nattøj, leget lidt og så lige på hovedet i seng – lige i tid til at moren kunne spiille BingoBanko

Alt i alt en dejlig weekend – sågar med en lille fis, der nu kan klappe 🙂