Minus 1

Ja, nu går tællingen den anden vej. Er nu på den helt forkerte side af terminen uden baby i armene – kan vi lige give min krop en fælles opsang?? For da jeg var til jordemoder i går, var hun knap så overrasket over at fødslen ikke var gået i gang endnu. Jamen det var jo pga. min forkølelse og hoste. Arhmen altså, det er sgu da ikke fair. Så fordi jeg hoster og snotter på alle i min omgangskreds (ret klamt billede, sorry!), holder jeg fødslen tilbage? Åbenbart fordi kroppen skal bruge så sindsygt meget krudt på at føde, at det er for hårdt når moren ikke er 100% på toppen. Nåja, bare fordi det der vejrtrækning fungerer lidt trægt, behøver det vel ikke at lægge en dæmper på tingene, vel?

For at få dagen i dag til at gå, har jeg været i Vanløse og hente et ståbræt til Irma. Forudser at turene til og fra børnehaven ellers kan blive lidt langtrukne hvis det alternativ ikke findes… Og til min store glæde var det et ganske gratis ståbræt! Jeg er medlem af en gruppe på Facebook, som jeg indtil videre ikke har været den store aktive bruger af, men i går tænkte jeg at jeg ville give den et skud. Den hedder Børne- og babygear i rotation, og her er salg og køb fuldkommen bandlyst. Alting handler om at låne, bytte eller give væk. Ret fedt koncept! Og der var faktisk én, der gerne ville give sit ståbræt væk – så slap jeg for at bruge penge på det, og hun slap for at have det stående i garagen – win win. Derudover har jeg handlet de første julegaver… Jeg ved godt det lyder skideirriterende, men helt ærligt, er I klar over hvor meget tid jeg har?? Og så har jeg simpelthen solgt vores klapvogn. All in a days work!
Vi er blevet begavet med en spritny kombivogn af mine forældre, virkelig luksus, og sådan cirka verdens bedste barselsgave! Så nu har både barnevogn (som var en arver fra mandens søsters børn) og klapvogn (som vi i øvrigt også fik brugt) fået nye ejere, og vi har en helt ny – og noget indskrænket – vognpark i kælderen. Virkelig dejligt. Begge vogne var efterhånden så ramponerede at de kun duede til backup-køretøjer eller altanudstyr, men de har også været brugt til tre børn hver, så man må sige at de har tjent deres virke.

Nå, nu står den lige om lidt på projekt-hjemmelavede-pastaplader til aftenens lasagne, og min søde mand er lige kommet hjem med roser – så blev dagen lige en tand bedre 🙂 God fredag til alle!

Reklamer

Der er længe, længe til…

Klokken nærmer sig 5.30 og jeg har været vågen i ca. en time. Mine tanker er simpelthen alle steder, og jeg kan slet ikke samle mig om at falde i søvn igen. Så nu har jeg overgivet mig, er stået op, sat mig i stuen med stearinlys, computer og snart en kop the…

Hele dagen i går stod i konfektens tegn, og der er nu lavet 4 forskellige slags – mit hjemmelavede indlæg til julemenuen. En af mine gode veninder var her, så vi kreerede alt i dobbelt-portion, så der både var til familien i Brøndby Strand og Bagsværd.

Efter 5-6 timers forholdsvist intensive timer i køkkenet, var vi begge temmelig flade, og begge med konfektskader: Meget ømme håndflader af at rulle nougatkugler direkte fra fryseren, og senere marcipankugler med nøddefyld. Pyt med det, jeg tror faktisk det er det hele værd. Lækkert ser det i hvert fald ud 🙂

Der er nu 6 dage til termin, og måske kan jeg bedst beskrive min sindstilstand ved at sammenligne den med de temmelig mange børn, der heller ikke kan sove, fordi de glæder sig helt sindsygt til jul! Jeg er spændt, nervøs, bekymret, afventende og glad i én pakke… Og jeg tror også det er nu at jeg må medgive, at jeg er faldet lidt i et ego-hul: Der er faktisk ikke noget der er mere interessant end den fødsel der ligger lige rundt om hjørnet! Jeg kan uden problemer tale om det hele tiden, og mine tanker er tilsyneladende så proppet med konceptet, at jeg ikke engang kan sove… Sidste gang jeg mindes at have haft det på samme måde er for omtrent 15 år siden, da ALT hvad der foregik i mit liv var hele essensen af at befinde sig i egoismens epicenter… (Min Mor vil nok kunne sætte er par vendinger på den tid – de år hvor man et eller andet sted er lovligt undskyldt, men som man nok senere i livet alligevel bør sige undskyld for…)

Nu er klokken blevet 6, og jeg har nu vedtaget at det ikke længere er nat – maven rumler og det er morgenmadstid!!