Om institutionsfester…

Det er altså en udfordring at være til fest i vuggestue og børnehave ene forælder. I vores institution foregår det sådan, at alle vuggestue-stuerne holder til oppe på vuggestuernes legeplads, mens børnehavebørn og forældre holder til på børnehavens legeplads… Det fungerer jo super til hverdag med denne deling, men lige i dag, synes jeg ikke lige at det virkede optimalt… Egentlig ret fint for de forældre, som kun har ét barn, eller som kan dele sig op og tage hver sin fest, men når manden er forhindret pga arbejde, er det lidt svært at deltage på bedste vis… Jeg havde endda, helt ubevidst nok, bare håbet at de havde lavet det hele til én samlet sammenkomst, og derfor kun lavet én bakke med smurte rosinboller – som hurtig blev spist af snack-sultne børnehavebørn…

Nå, udfordringen blev ikke mindre af, at Irma var temmelig ked af det da jeg kom. Hun havde tilsyneladende haft en jeg-savner-min-mor-dag OG haft ret dårlig mave. En kombi der gjorde at vi det første kvarter bare sad og krammede. Olga var heldigvis i fuld hopla, og præsterede på de to timer festen varede, at have to fyldte bleer, spise det meste af en skål fyldt med vindruer og en sandkage (altså, dem lavet af sand!) og hælde et glas smoothie ned af sig selv… Irma var til gengæld pylret hele eftermiddagen, blev ked af de mindste ting, og faldt selvfølgelig også og slog sig på begge knæ. Helt tilfældigt havde jeg et Løvernes Konge plaster liggende i min pung (hvor heldig har man lov at være), og ét plaster viste sig at kunne kurere to, alene fordi der var løver på…

I de mindste havde de fjernet sukkerforbudet i år, så bordene flød over med muffins, chokoladekage og endda lagkage! Nogle af ungerne sad mere eller mindre klistret til bordet og inhalerede alle goderne. Og at Irma spiste tre bidder af sin aftensmad, havde vist også en meget fin begrundelse ved det bord…Det virkede som om der var forældre, der færdiggjorde sætninger, talte med pædagoger og andre voksne, og slappede af og hyggede sig. Men det kan selvfølgelig have været indbildning fra min side… Er jeres sommerfester hyggelige?

Reklamer

And counting…

På mandag er det for alvor slut med den her barsel. På mandag starter jeg med nyt job og ny pendlertilværelse, og skal være optaget af noget andet end mine børn i tidsrummet 8-16… Det ligger mig en anelse fjernt lige nu… Barslen er simpelthen slidt op – bortset fra nogle uger som vi har stående lidt i banken (banken er her Udbetaling Danmark, og vi taler om uger på dagpenge. Men de skal dælme bruges. Jeg tænker december 2014 fx), så starter den rigtige hverdag på mandag.

Jeg er i fuld gang med at køre Olga ind i vuggestuen, og jeg må sige at de har omgivelserne lidt imod sig… Personalet virker enormt søde og imødekommende, men huset er under voldsom ombygning og alle indendørs og udendørs arealer er pænt sagt noget rod. I sidste uge var vi oppe på 2. sal som er vuggestuens normale omgivelser, men pga larmen er de pt rykket i stueetagen, som vist normalt er udflytterbørnehavens modtagelse… ikke så meget hygge her… Jeg håber at personalet vejer op for det kaos som huset emmer af. Det lyder ret meget mere negativt end det nok egentlig er, og vi HAR virkelig besluttet at tage ja-hatten på herhjemme – både fordi det er fedest for Olga hvis hun mærker nogle forældre, der er glade og trygge ved at aflevere hende, men også fordi det er den mulighed vi har lige nu. Vi satser bestemt stadig på at flytte hende over i Irmas institution lige så snart lejligheden byder sig (så til jer 8 der står foran os på ventelisten, vil I ikke nok sige nejtak??!!). Og Olga ER virkelig ved at falde til dernede. Både i går og i dag har jeg haft flere timer for mig selv herhjemme (meget mærkeligt! Og hjemmet er en hel del renere nu end i søndags), hvor Olga både har sovet formiddagslur og spist frokost uden mig. I dag nåede hun sågar at sove to lure dernede, men kun fordi den første kun varede 30 minutter, og fordi hun nærmest faldt i søvn i frokosten. Vi havde aftalt at jeg skulle hente hende umiddelbart efter frokost, men jeg blev ringet op med beskeden om at barnet sov… nåja altså. I morgen skal times, for her skal pigerne og jeg ud og besøge de længe savnede morforældre (nyligt hjemvendt fra laaaang ferie), og hvis Olga bliver så træt af at gå i vuggestue, skal vi jo være hurtige med at hente hende inden hun bliver lagt – igen…

Det bliver en fryd at besøge mine forældre i morgen og ikke kun deres tomme hus. Irma mener det er temmelig mærkeligt at opholde sig i deres hus uden at kunne forvente deres ankomst når som helst… Og eftersom vi både boede derude mens der var skoldkopper på de to trunter og ellers har været der et par gange for at vande og slå græs, så har der været en del spørgsmål omkring “hvornår kommer mormor hjem?” og “er det mormors bil jeg kan høre nu?”.

Irma spurgte her til aften om vi ikke snart skulle lave noget uden Olga… Og selvom det jo ikke ligefrem er noget, der luner i moderhjertet, så kan jeg jo godt forstå hende. Der er noget særligt ved at have en forælder helt for sig selv. Så i morgen holder hun fri fra børnehave og så har jeg lige et par alenetimer med hende, mens Olga er i vuggestue og inden vi suser til Vestegnen. Jeg tænker at vi skal ud og fodre nogle ænder og et smut på biblioteket efter nye bøger… Bare lidt stille og rolig hygge – det kan også være vi bare ender med at sidde i en sofa herhjemme og læse de samme gamle bøger for 77. gang. Tror ikke indholdet betyder så meget…

Så jeg får i overflod dækket mit krammebehov for tiden. For mens Irma savner alenetid og bare higer sig fast når hun ser en ledig stund, så har jeg en Olga, der som reaktion på vuggestuestart også bare gerne vil nusses og krammes hele tiden. Og som jeg tilmed kører en mindre magtkamp med hvad angår babs i dagtimerne. Jeg vinder, kan jeg godt afsløre!

Første dag

Så har vi altså to institutionsbørn. Den store råbte JAAAAAAA da vi i går aftes mindede hende om at hun skulle i børnehave i dag. Den lille er nu blevet Brumbasse på en stue med 11 børn. Pædagogerne virker supersøde og de børn vi mødte i dag så glade og sjove ud (altså på den her dig-må-min-datter-gerne-lege-med-måden ikke på du-ser-mærkelig-ud-på-den-sjove-måde-måden…). Huset hun skal gå i er indtil nytår ét stort kaos. Der er ombygning for alle pengene (eller de midler der nu er blevet bevilget). Nyt tag og legeplads på taget er bl.a. et af de nye tiltag, så det er ikke småting. Men personalet tager det pænt – tror faktisk de fleste har glædet sig til at der blev rettet op på et par ting (fx regnvejr i rytmikrummet…)
I dag var vi der bare i et par timer med dobbelt forældredækning. Og her nåede vi at opnå en stille stund med et par nystartede børn og hele tre pædagoger – ikke noget vi skulle vænne os for meget til… Og vi nåede at være med til starten på frokosten hvor resten af stuen kom hjem fra tur og gjorde klar til rugbrødsmadder. Olga var ikke til at skyde igennem. Totalt nysgerrig og undersøgende. Og havde rigtig god kontakt med den ansvarlige pædagog. I morgen skal vi tidligt ud af døren (altså barsels-tidligt..) for at være med til morgensamling og for at møde stuen inden de tager på tur. Jeg glæder mig – og hvis Olga vidste hvad der skulle ske, er jeg sikker på hun ville sige det samme.

20130722-204929.jpg

I får lige et billede med fra i dag. To sandkassebanditter i Irmas børnehave. Varme og glade.

Det store billede

Scherfig, Nørrebro, KøbenhavnDet er sjovt som man nogen gange misser det brede perspektiv i en sag. Og alt det her med amning og cafeer med nejtak til barnevogne, babynumser og ammende kvinder, har tidligere blot fået mig til at sige HA! Mig får I ikke som kunde – og jeg siger det også til alle mine venner! Ævbæv! Men efter at have læst Jordemoderforeningens åbne brev til Ligestillingsministeren (læs om sagen her), er jeg helt ombord med, at det sgu da bare overhovedet ikke er i orden. Det ligger jo netop i vores kultur at hylde amningen set fra et sundhedsperspektiv, men pludselig er vi blevet bornerte og ønsker kvinderne hjem i stuerne med deres mælketunge babser. Ah come on! Og ikke fordi det skal være sådan en mænd vs. kvinderne-snak, men en lille anekdote springer alligevel frem… I sidste weekend da det var så afsindigt varmt, at alle danskere iførte sig florlette stoffer og drog mod vandet, gik jeg på et tidspunkt og svedte bag en barnevogn. Jeg husker ikke præcist hvad jeg havde på, men jeg kan afsløre, at ammehylden var gemt væk bag mindst to lag stof. På min cirka halvanden time lange gåtur spottede jeg op til flere mænd i bar overkrop. Cyklende, gående, på vej ind i Fakta og siddende på en cafe… Midt i bybilledet altså, ikke på stranden. Og jeg vil da nødig kimse af en pæn bar overkrop, men jeg undrer mig over hvordan det kan være, at mænd må sidde på cafeer iført shorts og hyttesko, men at kvinder pludselig ikke må give et sultent barn bryst. Her er ligestillingen ærligt talt helt skæv. Jeg har tænkt mig at deltage i en demo på Rådhuspladsen på mandag kl. 15 – hvis I er i nærheden, synes jeg I skal komme.

Og bortset fra at jeg naturligvis skal amme i det offentlige rum (igen) på mandag, så satser jeg faktisk på, at det snart er slut med det hersens amning. Olga er fyldt til randen med alle de vitaminer og næringsstoffer hun kunne drømme om fra den fine mælk, og hvis hun falder i søvn ved mit bryst, er hun simpelthen så svær at lirke af, at det gør helt ondt – totalt sugemalle. Desuden er den fantastiske slankeeffekt fuldstændig væk – og det er helt umuligt både at amme og være sukkerafholdende. Det-lader-sig-ikke-gøre!!
Jeg arbejder hårdt på at lære Olga at drikke af flaske, og det skrider rigtig fint frem. Der er godt nok kun vand i, men nu er teknikken efterhånden på plads, så kan vi snart skifte det ud med noget lækkert MME. Forhåbentlig. Jeg er nemlig også ved at nå dertil, hvor jeg godt kunne tænke mig at se veninder efter kl 19 eller forsøge mig med en drink (og jatak til kombi, tøser!) Jeg har lige aftalt møde med sundhedsplejersken på mandag, og har tænkt mig at slå hende for puttetricks uden babs – kan ganske simpelt ikke gennemskue overgangen selv.

Lige en sidste nyhed som ikke er babsrelateret… Vi har fået vuggestueplads i dag. Faktisk allerede fra 1. juli, næsten en hel måned inden vores behovsdato. Det er desværre ikke i samme institution som Irma, men heldigvis i meget overkommelig cykelafstand fra både hjem og børnehave. Og selvom vi selvfølgelig skal betale for en måned mere end vi havde kalkuleret med, så kan jeg på denne måde bruge rigtig god tid til indkøring og give Olga nogle fine korte dage i begyndelsen. Det er rigtig dejligt, og meget beroligende for begge forældre. Jeg starter job d. 5. august, så jeg satser på at begynde indkøring 14 dage før. Er så spændt på hvordan hun tager det. Hun er jo ikke ligefrem verdens mest kyndige sover, så jeg håber virkelig at nogle kyndige pædagoger kan få hende omvendt (også ret meget for deres skyld, for shit, hvor kan hun blive sur, hvis hun vågner før hun er klar…hvilket sker ALT for ofte!)

Nu vil jeg nyde stilheden, så længe den varer. Børnene sover, vi sidder med hver vores computer, regnen siler ned udenfor – ret dejligt det hele.

Slut og start

Åhja, den overskudsramte mor, der gerne vil have hjemmebag med hvorend hun går (også til barnets sidste vuggestuedag) fejlede grumt i fredags. Jeg lavede den klassiske fejl at prøve at bage noget helt nyt på en dag hvor tiden ikke helt var på min side… Jeg ville bage kærnemælkshorn, efter en opskrift i Gyldendals Bagebog, og dejen var fuldstændig umulig at rulle ud, og havde den skønne effekt at pulverisere inde i munden og samtidig dræne AL væske fra dit indre… SKØØØØØNT!! Har sat kæmpe rødt sprittus-kryds henover opskriften i bogen. Så ud røg bl.a. halvanden pakke smør og en hel pakke marcipan (har det faktisk stadig helt skidt med det) og ind med mig og købe miniflødeboller til hele banden. Altså. Skulle jo bare have holdt mig til de boller, frugtspyd, rosiner og andre gode ting som søde mennesker havde foreslået mig. Nå, men flødeboller er jo et hit blandt børn i alle aldre, og de blev spist – og i nogle af de smås tilfælde, fordelt i hele ansigtet…

Vi havde en ret hyggelig eftermiddag, og fik en superfin mappe med billeder som pædagogerne havde lavet. Stort arbejde! Og lige om lidt er det mandag morgen, og min store pige skal have sin første rigtige og hele dag i børnehave. Og ja, det er på samme etage som hendes gamle stue og med både børn og pædagoger som hun kender, men vi skal gå op af børnehavens egen indgang og aflevere hende med ordene “hav en god dag i børnehave, skat”… Vi har desværre en uge hvor vi ikke alle dage kan hente tidligt – sådan går det jo når vi først får bekræftet at oprykningen er gået igennem 3 dage før det sker. Er SÅ spændt på hvordan det kommer til at løbe af stablen, og hvor træt en fis jeg henter i morgen eftermiddag!

Nu byder resten af aftenen på lidt praktiske ting, inden jeg vil drømme mig hen på Pinterest og finde boligting til ønskesedlen… (Og nej nej, det betyder da overhovedet ikke at lejligheden er solgt og at vi har fundet den bolig vi ønsker at se vores børn vokse op i, men en kvinde må vel drømme!)

Næste milepæl!

Så er det gået på plads. Jeg har i dag fået bekræftelse på at Irma kan starte i børnehave på mandag! Det er skisme da stort. Måske passer det egentlig ret dårligt med potentiel flytning og alt det her, men mon ikke der går mindst 3-4 måneder inden salg/køb-situationen er på plads. Jeg nåede lige kort at snakke med den ansvarlige pædagog på børnehavestuen – som jo altså vitterligt ligger på den anden side af en glaslåge på samme gang som hendes vuggestue – og de er helt klar til hende, og glæder sig til at hun starter. Irma har jo allerede været derinde og lege et hav af gange og i dag sendte de en af børnehavepigerne ind og lege med Irma mens de andre på vuggestuen sov. Synes faktisk virkelig der bliver gjort meget for at denne overgang kommer til at gå så glat som muligt.

Men fordi fokus er på oprykning, tænker jeg jo slet ikke på afslutning. Så da jeg står og snakker med en af Irmas vuggestuepædagoger, nævner hun pludselig noget med “Ja, så skal vi vel holde sidste dag for Irma på fredag, I kommer vel og er med?!” (Og i virkeligheden burde der ikke være et spørgsmålstegn, for der blev ikke stillet et spørgsmål…) Og jeg nikkede og hørte mig selv sige selvfølgelig… Shit, det havde jeg ikke overvejet et sekund! Så nu skal der jo bages et eller andet, og lines op med forældre-børnehygge fredag eftermiddag. Og den hormonelle mor skal gøre sit bedste for ikke at fælde en tåre… Altså, Irma har jo gået på den stue i 1 år og 10 måneder, og selvom vi ikke har fuldt tilfredse hele tiden, så har de gennemgående været omsorgsfulde og glade, og det har altid føltes som om hun var noget helt særligt (hvilket hun jo selvsagt også er, doh!) i deres øjne. Åh, kan allerede nu mærke at det bliver svært ikke blive en anelse emotionel på fredag…

Er i øvrigt meget åben for forslag til bag-og-tag-med-i-vuggestuen – det skal jo være godt for små fingre, ikke alt for sukkerbelagt og også gerne skille sig lidt ud… Stiller jeg høje krav siger du??

Første dag

Åh, hvor har det været mandag i dag. Og egentlig ikke fordi ting er gået galt, men bare fordi hverdagen giver lidt af en mavepuster her efter sommerferien… Vi er ude i, at vi skal øve os lidt på hvordan en hverdag med mandens nye arbejde kommer til at køre. Og måske kan det faktisk blive nogenlunde smertefrit med en far der stadig afleverer langt de fleste dage og en mor der henter – ganske som vi plejer – dog med den ene hale at faren kommer lidt senere hjem. Sådan er det jo bare når gode jobs ligger langt væk. Så er det nu meget godt at tænke på, at ikke alle eftermiddage bliver som i dag…

Irma var så glad og fin da jeg hentede hende i dag. Der er endda kommet to nye pædagoger på hendes stue, som hun skal lære at kende og forholde sig til (forhåbentlig bliver disse to hængende noget længere end de forrige!!), og det var altsammen gået rigtig godt. Men jeg kunne nu godt se, at der ikke var meget krudt tilbage i fisen, og der blev suttet intenst på sutten omme i anhængeren… Da vi landede i gården gik det også godt med mor-og-datter-leg, men hvis nogle (aka flinke naboer…) vovede at komme forbi og sige hej, løb hun hen til mig og udstødte et halvkvalt piv, som godt lidt kunne forveksles med en snerren…Vi var ikke i gården så længe…

Irma var så træt at jeg faktisk var vildt overrasket over at hun både holdt sig vågen til aftensmad og noget børnetime-hygge med faren inden sengetid. Men her var hun så også nået til det stadie hvor intet er godt nok: Bogen var forkert, sangen var forkert, jeg holdt hende forkert i hånden … Træthed vandt over frøken modsat dog! HA! 1-0 til moren. (Det er dog ikke kun vuggestuestart og mandage der er hårde ved barnet, svømmehallen kan det samme…)

Nu er jeg selv ved at gå helt kold og vil krybe til køjs med et afsnit Storrygeren. Jeg ved det lyder corny, men det her program på dr2 med to mænd, der fisker og laver mad, er da noget af det hyggeligste komfort-tv ever!! Glædelig hverdag derude 🙂

Børnehaveklar?

Jeg synes langsomt der sker et ryk hos Irma – fra vuggestue og mod børnehave. Men jeg tror bestemt det er meget godt at hun får den her glidende overgang, som hun har mulighed for nu hvor institutionen er integreret, frem for det bratte stop og start, som ellers er ret standard. I dag har hun brugt det meste af dagen i børnehaven, og leget med lidt forskellige børn. Men dog haft lidt pauser med spisning og skiftning i de vanlige rammer. Jeg har ALDRIG hentet så beskidt et barn som i dag – hun havde sand, solcreme, sved og jord alle steder!! Og selvom hun praktisk sad i en mudderpøl da jeg kom og hentede hende, gik hun helt i baglås da jeg sagde hun skulle i bad…

Og så er det da ikke til at stå for, at Irma stadig leger rigtig godt med Emily når de er sammen i børnehaven – selvom det er to måneder siden de gik på stue sammen. Det havde jeg ikke turde håbe på!

Men det var faktisk i går jeg blev sikker på at jeg snart har en børnehavepige. Da Irma kom hjem med pap-pandebånd hun selv havde lavet (næsten), fyldt med glimmer og klister-sommerfugle. Meget stolt af sit værk, og meget opdragende overfor både manden og mig: Pegede på klistermærkerne, rynkede brynene og sagde “Ikke pille mor!” … Hun havde lavet det med en af pædagogerne fra en anden stue, mens de andre børn sov, og de to faste medarbejdere forsøgte at holde møde. Og det med at hun er den eneste, der er vågen, troede jeg først var rigtig ærgerligt. Men hun får jo dobbelt op på opmærksomhed, får lov til at læse de bøger hun vil, lægge de puslespil hun gider og lege med de krea-børnehaveting, som de vurderer hun er klar til. Det er jo for fedt!! Så kan vi bagefter diskutere om hun har godt af den ekstra forkælelse, men det tager vi en anden dag…

Klistret, men rask

Det føles egentlig ret forkert at sende et barn i vuggestue når hun for det første får medicin, og for det andet stadig har totalt klistret hår pga. snask fra øret. Irma er ikke den store hårvasker, og vi vil ikke tage kampen med hende, hvis det tilmed kommer til at gøre ondt værre med vand i øret. Men afsted kom hun. Til pigens store tilfredsstillelse. Hun har leget til den helt store guldmedalje i dag, og har endda været inde og lege kort i børnehaven. Vuggestue og børnehave er kun adskilt af en lille glaslåge og Irma stod og tøsesludrede med hendes gamle stue-veninde Emily igennem lågen da pædagogerne spurgte om de ville lege sammen. Ja, det var der stor begejstring omkring, men da hun efter lidt tid opdagede at glaslågen var blevet lukket, så de andre små baryler ikke løb efter, kom ked-af-det-skuffen frem og så ville hun gerne tilbage på vuggestuen og læse bøger. Ude godt, men hjemme bedst 🙂

Her til eftermiddag lokkede jeg med lidt gårdleg med sjove August, men Irma ville bare hjem. Energien var fuldstændig brugt op. Og da jeg efter Lillenørd gik i køkkenet for at lave hurtig aftensmad, måtte jeg efter 10 minutter slukke på blussene da mit krudt skulle bruges på at holde Irma vågen… Frem kom yoghurt og havregryn, men efter en halv portion faldt hun i søvn med skeen i munden! Ekspres på skiftning, ørerdråber og penicillin, og nåede lige halvanden godnatsang før øjnene faldt tungt i. Klokken var lige knap halv 6… Så jeg har haft 3 telefonsamtaler, chattet på gmail, planlagt lidt sommerferie, læst op på bilforsikringsregler og skal lige lægge hånden på det sidste aftensmad inden manden kommer sent hjem… Rimelig uvant eftermiddag/aften i det lille hjem…