Følelsen af at have store børn

I går nåede vi til afsnittet om Christian d 4. i Sigurds Danmarkshistorie. Afsnittet benævner bla de bygninger og slotte som han har været ophav til – og derfor blev jeg inspireret til at vi i dag tog toget til Nørreport og gik i Rundetårn. Det giver bare et fedt lag ovenpå læsningen, at føje den fysiske historie til. Der var virkelig mange ting der faldt på plads i Irmas hoved, da vi igen talte om Kongens hestevognstur op igennem Rundetårn, viste hende emblemet på tårnets yderside og det flotte observatorium på toppen.

Fedt når man nærmest kan se knagerne i hjernen blive hægtet sammen 🙂

Resten af dagen skal nydes indendøre mens vinden suser udenfor. Kaffe i store baljer, og senere varm suppe og friskbagt brød!

Vi måtte i går redde vores hæk, der pludselig blev angrebet af en flyvende havesofa af bedste Bilka-plast-kvalitet… og lignende møbelsæt på tagterrassen er også blevet omrokeret en del gange siden i går morges.

Og jeg krydser alt hvad jeg har for at vinden er lullet totalt af til i morgen tidlig når cykel triller nordpå. Alt i alt har jeg nydt denne weekend uden planer og aftaler inden et mindre Marathon af planfyldte uger starter fra i morgen. Nu opladet – og med lidt held: også med vind i ryggen helt frem til jul.

Reklamer

Stille søndag…

En blogindlæg, der ikke er skrevet klokken nærmest 22 om aftnen, men derimod midt på eftermiddagen, hvor ungerne plejer at rende rundt om benene på os. Hvor har de mon gjort af børnene, tænker du? Jo, men hør. Lykken er jo at have venner indenfor cykelafstand, som søndag formiddag skriver og spørger om Irma kommer og leger. Det gør Irma gerne. Olga fik en mindre nedsmeltning over, at hun jo så SLET ikke havde noget at lave, og at det var MEGET synd for hende. Og nu har Olga så, efter lidt forældreintroduktion, leget med den ny-indflyttede nabo-pige i snart tre timer. Alt klappede imellem dem da de fandt ud at, at de begge starter med ‘O’, og havde de samme glimmer-ballerinaer på… Nu er moren så lige kommet forbi, og har spurgt om Olga må spise med derovre. Og ja det kan hun da godt få lov at prøve, særligt når det foregår 5 døre væk og endda i vores lille gård. Mere trygt bliver det jo nærmest ikke. Men det er svært at vænne sig til at muligheden for en søndags-fri-eftermiddag er til stede! Men er klar på denne slags stille-nydning.

Og apropos nydelse, nu har vi faktisk også næsten nået alt til den ferieplanlægning, der skal ligge forud for den ferie, der starter om kun fem dage! Fem blev der sagt! Både manden og Olga har fået deres pas, det grønne miljø-klistermærke til Tyskland er i hus, og jeg har fået shoppet bikini… Det sidste er noget jeg nærmest har taget tilløb til i fem år…Hvad er det også med det prøverumslys? Det er jo nærmest røntgenstråler, der er i de pærer – og spejle fra alle mulige uhensigtsmæssige vinkler? Fandme tarveligt!

Så nu mangler der bare resten – og det med at blive mentalt klar til at tage afsted, og lægge arbejdscomputeren i skuffen og sige adjø. Det bliver nok det sværeste. Men mon ikke en udsigt udover Mosel, og et godt glas hvidvin kan kurere selv den værste arbejdssamvittighed. Det håber jeg 🙂

Nå, nu skal den ældste hentes, og freden er forbi… God blæse-søndag!

Tøseweekend

Det viste sig at være verdens bedste ide. At tage pigerne med i sommerhus og lade manden blive hjemme med arbejde og brætspilsplaner. Opskriften på god weekend er selvfølgelig også hjulpet virkelig godt på vej af fantastisk vejr og ikke mindst fantastisk besøg. For jeg havde inviteret veninder på Næsset: Ét døgn med arbejdsveninde og hendes drenge, ét døgn med folkeskoleveninde og hendes piger. Der har været børneleg, badning i fjorden, isspisning, kolde bobler, og seriøst meget sladder. Whats not to like? Ungerne har været fedtet ind i faktor 30 og nærmest intet andet i 3 hele dage, og jeg har – bortset fra en overivrig lørdag middag med græsslåning og bilvask – også været god til at passe på huden… Kun en nat med skoldede skuldre er faktisk flot – set med mine øjne… 


Jeg glemte i øvrigt at pakke min indre speltmor, så vi har (nærmest) levet af hvidt brød (hjemmebagt dog!), slik, is, pølser og alkohol til de voksne… hov. Og da jeg foreslog at vi i går aftes kørte til Holbæk havn og spiste is til aftensmad, var der ingen klager. Irma nævnte det faktisk i morges: “i går spiste vi slet ikke noget sundt, mor”… 

Bare en række betragtninger …

Lidt om stort og småt, her på 1. maj: 

– Vi har holdt fri i dag, med ungerne. Og blevet en dag ekstra i sommerhus. Efter en weekend med besøg på Fyn hos bedsterne og til komfirmation i det jyske hos mandens niece. Og mens jeg stegte frikadeller til frokost, fortalte jeg pigerne om Den internationale Kampdag, og sang hele ‘Når jeg ser et rødt flag smælde’ for dem (som jeg desværre ikke længere kan udenad), og de lyttede og var stille imens. 

– Hvilket egentlig er ret unikt, for de er faktisk hverken stille eller lyttende for tiden. Om det er forårets ægte komme, eller bare almindelig trodsighed aner jeg ikke, men jeg gentager mig selv som aldrig før. Og det driver mig til vanvid. 

– Først komfirmation, siden arbejdsdage i sommerhus. Noget skulle graves, noget skulle olieres. Og jeg undres over mine børns skiftende selvstændighed. Til konfirmation sad jeg ikke på min plads i mere end 10 minutter ad gangen. Hele tiden skulle jeg hjælpe med mad, med toiletbesøg, trøste den ene, hjælpe den anden med sko, jakke, kjole… og i sommerhuset kan de nærmest alt selv. Og selvom jeg søndag brugte 2-3 timer på at male terrassen, var de kun irriterede da jeg ikke lige kiggede hurtigt nok på den tegning de havde lavet… næste familiefest er med mere sidning. Har jeg bestemt. 

– Og med hensyn til selvstændighed, så går det supergodt med at falde selv i søvn. Hurra!! Det tog kun 7 år… Vi læser, krammer, kysser og siger godnat. Og her på cirka 10. aften er det også næsten uden brok. Irma spørger dog stadig med håb i stemmen: “hvem skal putte?”.

– Så friheden skal nydes med fodbad og boglæsning. Kan måske endda stadig nå at fange en solstråle at sidde i. 

På weekend

Jeg er lige stået op og har tændt ovnen, så er der friskbagt brød om en lille time. Overvejer at tænde op, men det larmer lidt for meget… de andre sover endnu og jeg nænner ikke at vække dem. De behøver jo ikke lide under min manglende evne til at sove efter kl 7… 

jeg er på weekend med mine veninder. I vores sommerhus. Lige nu er vi 4, om et par timer kommer to mere. Og det er dejligt at være afsted. Virkelig dejligt! Og det er en befrielse at det ikke længere er besværligt at tage afsted hjemmefra. Fordi jeg ved de hygger derhjemme, at de sover om natten, spiser lidt for mange usunde ting og bare nyder weekenden. Ungerne går ikke til i savn, og jeg har bestemt ikke ødelagt nogens weekend ved ikke at være der. Det er en kæmpe lettelse! Og det gør nydelsen ved at være væk endnu større. 

Nu tror jeg der skal fut i brændeovnen og i damerne… 😊 God weekend!! 

Os med sen vinterferie

Vi er jo dem der nu først har ferie i uge 8. Så mens kolleger og venner er på ski, er i sommerhus eller andet skønt, tager vi andre på arbejde og passer skansen imens. Heldigvis bytter vi ugen efter hvor det så er vores tur til brændeovn og lange morgener i blødt tøj. En uge endnu…

Så nu er madpakken smurt, jeg har sat min første butterchicken-marinade på køl til i morgen og pigerne er så godt som sovende. Olga beder for tiden om at komme i seng allerede ved halv syv-tiden, så der læser og putter vi hende. Lige hvad putning angår er hun den nemmeste i hele verden. Den store (som nu igen pludselig er blevet så kæmpestor!) nyder alenetiden og bruger som regel den sidste vågne time på at læse. Hun er blevet fuldstændig bidt af en gal læser for tiden og sluger den ene bog efter den anden. I eftermiddag da jeg lige lurede at jeg havde en halv time i en solstråle med en bog og en kaffe, blev hun inspireret og læste selv den bog hun ellers havde bedt mig om at læse op. Tænk engang. 

Weekenden er gået fordi i det allerlangsomste tempo. Jeg var den eneste med planer, og drog i går aftes til Nørrebro til min venindes fødselsdag. Men ellers har vi bare lusket rundt herhjemme, spillet spil, været på biblo og stenet Netflix. Det har været skønt. I dag nåede vi også på troldejagt i Avedøre. Efter den 5. af de seks glemte kæmper på Vestegnen. Så mangler vi kun at finde den allersidste ude i Rødovre. Jeg fik ikke taget et eneste billede, for begge piger gled op (og ned) af de mudrede bakker og jeg blev derfor moren med snaskede luffer og kleenex i hænderne. Ingen plads til kamera. Men det var hende her vi fandt ude ved Naturcentret. De er virkelig et besøg værd. Allesammen. 

I får lige er enkelt billede med fra weekenden. Taget i går efter fødselsdag, på vej hjem i kulden. Lidt fuld og lidt træt. God ferie til jer med den slags. 

Og velkommen til Nissen 

Det var været en helt igennem skøn weekend med ild i brændeovnen, joggingbukser og tid til bare at lave ingenting – uden dårlig samvittighed. Normalt når vi er i sommerhus, inviterer vi masser af gæster, laver god mad, og kører ture ind til byen for at købe ting vi skal fikse noget praktisk med. Men i disse to døgn har vi bare været os, drukket baljer med kaffe og spillet spil. Og vi har kun bevæget os ud i haven… Det har været præcis som det skulle være. Efter nogle ret hektiske uger var det lige hvad vi allesammen trængte til. 

Den slags weekend hvor man når at lytte til brudstykker af en leg hvor følgende dialog mellem Olga og Olga fandt sted:

Hej skal i med ud og lege parkour?

Nej tak, jeg kan ikke tåle skaldyr. 

Og minsandten om vi ikke var heldige at Nisseline var flyttet ind da vi landede hjemme i Lunden. Med nissedør og hele pivtøjet. Pigerne fik både brev, en fællesgave med en kalenderhistorie med yndlingstroldene Paja og Pajko, og en gave hver med både guf og en sød julelampe. Lykken har været på max lige siden. Pigerne er revet med af alt nisseriet helt fra start, og løjerne kan nu begynde. Jeg tror vi starter mandagen med en klassiker, det skal nok blive modtaget godt!  

I helt afslappet fuld galop

Nogle gange undrer jeg mig over hvor meget der egentlig kan nås når man sådan har en helt afslappet weekend. Andre gange kan det føles som om man forpustet dejser om søndag aften med en følelse af ikke at have nået halvdelen af det man havde sat sig for. Og denne gang skød jeg endda weekenden i gang med at have lidt ondt af mig selv fordi jeg torsdag morgen havde fået givet mig selv et hold i nakken, som gjorde meganas – selvmedlidenhed er bare roden til alt muligt konstruktivt… Så både torsdag og fredag havde jeg et møde med en kiropraktor – og prøvede det grænseoverskridende knæk for første gang. Fik et flashback til dengang man knækkede fingre og synes det var fedt. Klam lyd, men svært vanedannende.

Fredag eftermiddag havde jeg stadig ondt af mig selv (vigtigt ikke at slippe den slags for hurtigt), så mens Irma var til dobbelt-fødselsdagsfest, tog manden og jeg den yngste med på den lokale diner og spiste aftensmad. Totalt luksus og så hyggeligt! Klart ikke sidste gang vi skal lave den slags ét-barns-forkælelse. Må dog huske at bytte hvilket barn der bliver forkælet, fra tid til anden…

Lørdag havde vi kun én enkelt plan, og det var vores nabo-sommerfest, der startede klokken 15. Inden da nåede vi at rydde forhaven for grimt bunddække, været på genbrugsplads med alt det grønne, få vasket bilen, handlet lidt grillting ind, været i Bauhaus efter græsfrø, sået græs, bagt kanelsnegle til sommerfesten, lavet grillspyd, gjort klar til bagte grøntsager til salatbuffeten OG hygget med ungerne. Nogle gange kan man bare nå alting – aner simpelthen ikke hvordan.

Og det var virkelig den hyggeligste fest. Gode mennesker havde arrangeret konkurrencer og hygge med ungerne, der var snak og asti, slikbord og masser af mad til alle. Og børnebio for alle ungerne om aftenen. Og uden at nævne navne har nogen herhjemme haft lidt svært ved at huske hvornår festen sluttede i nat… Fandme nogle hyggelige mennesker vi bor sammen med!! Så da morgenen startede med at lyn, torden og hagl nærmest væltede ind af vinduerne, satte det ligesom stemningen for resten af dagen. Og bortset fra lidt rengøring og et venne-kaffe-besøg har søndagen kørt på helt lavt blus. Helt på sin plads.

Og nu kan jeg heller ikke have ondt af mig selv længere (må jo indrømme at kiropraktorens behandling i høj grad virkede, og gammel-kone-følelsen helt har fortaget sig), så nu må ugen sådan set godt starte igen. Samt også den helt konkrete nedtælling til at jeg fredag aften sidder bænket til Amy Schumer i Forum! Det bliver en god uge, jeg ved det bare!!

For 1600 bobs børnehøjde

Vi var i sommerhuset i weekenden, bare os fire. Det var lige hvad hele familien trængte til, og selvom vi nåede en hulens masse praktiske ting, nåede vi også at komme helt ned i gear og bare være sammen. Elsker fandme det sted! Lørdag tog vi i Sommerland Sjælland – det her tivoli-lignende sted oppe ved Vig, kun 25 minutter fra sommerhuset. Det passer perfekt til vores og pigernes behov for den slags legeland. Jeg tvivler på at familier med teenagere ville kunne få det helt store ud af stedet, men med mindre børn er det lige i øjet. Vi nåede at bande højt i bilen ved ankomst da vi så køerne (inklusiv to turistbusser!!) foran billetlugen – Lige inden jeg opdagede skiltet med “Sæsonkort – kør ind her”, og pludselig var der kun 2 biler foran os… Pigerne var ellevilde, mest Irma der havde planlagt de første par timer – nærmest – med de ting hun skulle rundt og prøve. Det gode ved det her sted, eller i hvert fald det der tiltaler os rigtig meget, er, at der er så god plads. Køerne er aldrig superlange, og eftersom 98% af gæsterne er børnefamilier er der plads til både hysteriske anfald og pludselig ombestemmenhed, I ved “Nej, nu vil jeg ikke prøve den her forlystelse som vi har ventet på blev ledig alligevel”. Med andre ord, helt almindelig opførsel for både en 3- og en 6-årig, men ret meget skideirriterende hvis det var efter 45 minutters kø til luftballonerne i Tivoli…

Jeg ved godt at jeg har berømmet det her sted før, og det er altså ganske usponsoreret, og alene min holdning – og opfordring!

Image-1

Næste gang tager vi den store tur med vandland og togtur, men efter 4 timer i lørdags var vores lille familie ret brugt – Olga sov allerede på vej ud fra parkeringspladsen… Vi prøvede at tælle sammen, og foruden den time ( i hvert fald), som vi brugte på legepladser, tror jeg de nåede at prøve 40-50 ting i den tid vi var der. Ikke mindst fordi de flere gange kunne prøve den samme forlystelse to eller tre gange lige i streg. Så får man sgu da noget for pengene.

Resten af weekenden gik bl.a. med lugning af køkkenhave, og jeg døjer stadig med en lænd, der brokker sig over den skvalderkålsjagt jeg gik på… Pokkers til alder der trykker lige der!! Men nu står det også som det skal. Med bær, rabarber, græskar, hvidløg og kartofler en masse. Glæder mig til høsten!

På overfladen

Jeg kunne nemt lade det her billeder tale for sig selv, og fortælle om en fantastisk søndag med glade børn og leg og hygge. Men i virkeligheden har det været den slags dag hvor alle har været semi-moody, lidt trætte og ret uomgængelige. Heldigvis havde vi et tretimers break midt på dagen hvor Irma var til fødselsdag… og heldigvis købte vi noget nyt (gammelt) Lego Friends i går af gode venner, som fyldte godt op i dagen… og heldigvis nåede vi på legeplads inden alle igen blev sure… Heldigvis er det mandag i morgen. Og heldigvis har jeg is i fryseren…

Rutsjetur på Harry Potter-legepladsen